10 dage til forår

reklame

Der er kun 10 dage til kalenderen siger forår, det er virkelig en mærkelig følelse, når vinteren ikke kiggede forbi Danmark i denne omgang. Men selvom vinteren udeblev 2019/2020 så kommer foråret med fuld smadder her i 2020. Vintergækker og krokusser titter frem alle steder, og min mynte fra sidste år skyder frem i sin potte igen. Det er rigtig nemt at fremdyrke sin egen mynte, og det kan I gøre hele året rundt i vindueskarmen. Jeg gjorde det som sagt sidste år.

Hjemmedyrket mynte

Denne mynte er det perfekte eksempel på en omvendt fra have til køledisk, for denne myntekvist er købt i Netto sidste forår. Jeg besluttede mig for, at den ene kvist skulle give mig mynte året rundt. Jeg satte kvisten i vand i 2 uger, og så var den klar til at komme i jord. Den slog jo fantastiske rødder. Mynten groede lystigt derudaf, og holde helt til vores sommerferie. Jeg glemte den! Efter 14 dage i bagende sol uden vand – så var den vissen. Men jeg har mod på en ny indendørs mynte.

Egen tomatproduktion

Jeg er i gang med, at overtale min mand til at vi starter egen tomatproduktion på altanen i år. Vi har gjort det før da vi boede i Allerød for efterhåneden en del år siden, og hvis man kan i Allerød, så kan man også i Fredensborg. Derfor er jeg på jagt efter en fin lille plantekasse, som skal kunne stå på vores altan sammen med vores grill og et par stole. Jeg håber vi finder den helt rigtige løsning, så skal jeg leve af tomatsalat hele sommeren <3

Hvad dyrker I selv hjemme hos jer?

/Indlægget er skrevet i samarbejde med haveglad.dk/

Skriv et svar