Der var faktisk lune dage denne sommer, i hvert fald så lune, at jeg havde bare ben. Men jeg tror slet ikke, at jeg viste de blege stænger frem på arbejdet i år. Men en dag i august, tog vi til Hundested for at se årets sandskulptur festival. Jeg kan godt lide at se det vi har i baghaven i Nordsjælland, og der er massere at opleve året rundt. Denne sommer havde vi massere af planer, men der var bare ikke mange dage, hvor vejret indbød til at være udendørs. Derfor var vi i biografen, ikke ligefrem en ting vi ofte gør midt på dagen i juli og august. Men det var nu en gang en aktivitet uden paraply og gummistøvler.

Festivalen i Hundested

Sandskulpturene har været til at se hele sommeren, og lige pludselig landede der en tørvejrsdag i en weekend. Fluks pakkede vi barn, baby og barnevogn og tog turen til den vestlige top af Nordsjælland. Selvfølgelig fik vi en lille regnbyge, men det var stort set en tørvejrsdag.

Da vi havde set alle skulpturene, gik vi en tur igennem Hundested midtby, det vækkede minder på den helt rigtige måde. For jeg var faktisk ofte i byen da jeg gik i gymnasiet, jeg havde en veninde der boede der – vi varmede ofte op hjemme hos Jensen inden vi skulle til privatfest i Hundested eller Frederiksværk. Det viste sig så også at manden min havde minder fra havnen, for der havde han taget færgen til rørvig flere gange som barn.

Åhh gid det var mig der kunne pakke familien, og tage 3 dage i sommerhus! Så skulle den stå på lange gåture, brætspil og filmhygge. 3 dage kun med os 4 i centrum, tænk hvis man kunne lade mobilen ligge, og være rigtig 90’er tilstede. Kysse og kramme helt uden at skulle dokumentere sin fantastiske kaffe på Instagram – det lyder lidt svært, kan man planlægge opslag på IG 🤔

 

Looket:

Jakke – Zara

Nederdel – Neo Noir

T-shirt – Tommy Hilfiger