For efterhånden en del år siden købte jeg den her lange oversize strik, den gang satte jeg den sammen med leopard leggings. Og det lugtede en hel del af 80’erne, men det er jo også helt ok når man selv er en model 83. Heldigvis holder både strik og leggings stadig, det betyder meget for mig, at mit tøj holder mere end en sæson.

I år har jeg glædet mig til at hoppe i netop den her strik igen, den er bare så behagelig.

Mine nye sølv leggings

De fine sølv leggings er nye, og passer helt perfekt til den her strik. Jeg havde looket på i går, og jeg fik flere komplimenter fra mine kollegaer. Det føles mega fedt, at høste komplimenter på items man også selv er helt tosset med. Den her nye bomber er også en kompliment-magnet, og det kan kun glæde mig. Allermest fordi den har været et rigtig godt kup 🙂 Men jeg er stadig helt oppe at kører over farverne, rød og lyserød er virkelig gode sammen! Tænk at det var et totalt no-go i min verden, bare få år tilbage.

Mine nye sølv leggings er fra Dressme, de er tynde men heldigvis ikke gennemsigtige.

Hvad syntes I om det her billede? Jeg syntes alt for ofte, at mine billeder bliver de samme, så vi prøve noget nyt – mig og min fotograf. Jeg syntes at jeg ser meget fin ud, og det er et godt pose der stadig viser gode vinkler af looket. Jeg syntes faktisk det er svært at finde på nye poses, jeg vil på ingen måde have at mine billeder ligner model billeder. Mine billeder skal helst afspejle mig, min stil og hverdags looks for mig.

Jeg er i hvert fald ret glad for billedet, jeg glæder mig til at tage flere anderledes billeder til bloggen 🙂

Strik: H&M

Leggings – dressme

Sneakers – Nike