A trip down

I går var vi til barnedåb i Hillerød. Først var vi i slotskirken til gudstjeneste, og bagefter var vi til frokost i haveforeningen. Både mine brødre og jeg er døbt i Frederiksborg slotskirke, mine  forældre er også blevet gift der. Så det var helt sjovt at være der igen. Efter dåben var der frokost i fælleshuset i haveforeningen i Hillerød, en haveforening jeg har været i mange mange gange. Som barn havde min mormor og morfar kolonihave der, og min egen konfirmation blev også holdt i netop det fælleshus. Så det var virkelig en søndag med masser af minder, der kom brugsende ind over mig. Da jeg gik ned af denne sti, følte jeg det virkelig som om det var “a trip down memory lane”. Jeg var den der mor der gik og sagde – se søn her lejede din mor da hun var barn.

Hvornår var det lige jeg blev såå gammel?

Nøj det lyder bare noget gammelt, mest fordi jeg på ingen måde føler mig gammel. Men jeg har jo levet 27 år længere end ham, så jeg har jo oplevede en masse ting, og har en større viden. Som da vi gik igennem slottet, og jeg kunne fortælle at det var bygget af Christian 4. Jeg fortælte end masse spændende fakta om slottet – syntes jeg selv. Det blev så opfattet på en lidt anden måde, da Guldklumpen stillede spørgsmålet: Levede Christian 4. den gang du var barn? Godt spørgsmål – men nej din mor er lidt yngre end gravballemanden (som selvfølgelig er tusse gammel, men jeg tror I forstår pointen ;-)) Jeg tænker at jeg selv bad lidt om det spørgsmål, så kan jeg bare lade vær med at gøre mig gammel klog!

a trip down memory lane

Looket

Nederdel – Envii

T-shirt – Calvin Klein

Sneakers – Nike

Solbriller – RayBan Erika

Mit klædeskab er også lidt a trip down memory lane i forhold til mærkerne, både Levi’s, RayBan, Nike og Calvin Klein syntes jeg også var fede som barn 🙂