Hunkemüller

I sidste uge strømmede varmen igen ind over Danmark, hvilket jo kun var super rart. Samtidig gav det mig mulighed for at teste lokket cykelshorts og strik, en god kombi til de her lune, men ellers lidt blæsende dage. Jeg syntes selv det fungerede ok, det var virkelig et  behageligt look, og perfekt til en lang gåtur med barnevognen. Prinsessen fik desværre feber i sidste uge, så jeg måtte være hjemme sammen med hende. Looket var derfor perfekt til en hjemme hygge dag med den mindste, og så kunne jeg hente Guldklumpen efter skole.

De her cykelshorts er ikke rigtige cykelshorts, men træningsbukser fra Hunkemöller. Jeg er ret vild med de små blonde detaljer, der netop giver bukserne et mere tøj end kun trænings look. Bukserne er højtaljede og holder dermed på min mor mave, ellers er de meget flexible, så jeg opnår en god bevægelsesfrihed.

Hunkemüller

Trænings tøj fra Hunkemöller

Jeg troede faktisk kun at man kunne få undertøj og nattøj hos Hunkemöller, men de har et stort udvalg af sports- og trænings tøj. Der er både tøj målrettet løb, styrketræning og yoga. Deres sportsbh’er er kategoriseret med level 1, 2 og 3, alt efter hvor meget støtte du ønsker. Jeg har købt den her level 3 sports bh med max støtte, det har jeg ikke fortrudt. Tvært imod ville jeg ikke gå ned i støtte, for jeg vil helst have, at bh’ens indhold ikke bevæger sig under motion. På den måde føler jeg mere fri, og kan give den ekstra gas. Tilbage i 00’erne gik jeg i fitness, og nød step timerne. Jeg var vild med musikken, bassen der bare pumpede og fik mig til at bevæge mig krop til takten. Den slags motion er lige mig. Men det kræver også godt trænings tøj, med en god støtte og support.

Jeg drømmer om at få plads til en step bænk – og et løbebånd. Det ville være skønt med sit eget lille trænings lokale, på den måde ville jeg kunne træne hver dag når børnene sov.

I dag må jeg nøjes med lidt gulvtræning, når børnene er gået i seng. Jeg har fundet et par apps, som jeg syntes giver god inspiration. Måske jeg skulle lave et indlæg om dem en dag 🙂

Looket:

Træningsbukser – Hunkemöller

Strik – FreeQuent

Sneakers – Nike

Solbriller – Ray Ban

Ur – Garmin