veterantræf

//Reklame

Hvert år igennem de sidste 4 år, har vi besøgt Græsted Veterantræf. I år kom vi først afsted om mandagen på 2. pinsedag, da vi lige havde 5 fødselsdage der skulle fejres i weekenden. Jeg må sige at det var noget stresset med alle de fødselsdage. Men omvendt var det også hyggeligt, at få lov til at fejre en masse skønne mennesker i det danske forårs vejr. Turen til Græsted blev derfor på markeds sidste dag. Det kunne desværre godt mærkes, da flere deltagere allerede var kørt hjem. Heldigvis fik vi set opvisning med både gamle knallerter og motorcykler, de var godt nok fint velholdte mange af dem. Man kunne se at flere af dem havde fået den store tur, både pudsning, rengøring og godt med smøremidler så motoren spandt som en missekat.

Der var flere biler der bare holdt stille og så flotte ud. Men de alle kan kører, hvilket kun gør det endnu sjovere at se dem. Desværre begynder vi også at føle os gamle, når jeg står og peger på en Saab og siger “sådan en havde min far da jeg var 4 år”. Ja det er jo ikke fordi man selv har nået veteran alderen, men der var godt nok mange biler vi har set kører på vejene. Det er utroligt som tiden går, uden at man selv føler sig ældre.

Flotte biler til veterantræf i Græsted

Mange af de her veteranbiler, skal have en helt særlig og kærlig behandling med kvalitetsmotorolie, og en masse små justeringer hit og her. Det er helt sikkert ikke den samme behandling vores biler får på værkstedet i dag. Selvom den motorolie til din bil helt sikkert er god, er den sikkert ikke udvalgt med samme ynde. Om 20 år er det sikkert anderledes igen, medmindre at de biler vi kører i nu, bare bliver skrottet. De er jo ikke produceret på samme måde, som de gamle veteranbiler.

Men som altid var det en fornøjelse, og vi tager helt sikkert forbi Græsted igen til næste år 🙂