Ansigtsolie med broccoli, gulerod og chiafrø.

I min sidste Goodiebox i denne omgang, modtog jeg denne skønne ansigtsolie. Jeg er ret stor fan af serums, de gør virkelig noget godt for min hud. Normalt er jeg ikke til olier, da jeg har en forestilling om, at de fedter mere end de fugter. Men efter at jeg har brugt denne hver dag i en måned, er jeg kommet på andre tanker.’

ansigtsolie

Ansigtsolie under min dagcreme

Olien er meget drøj, jeg bruger 3 dråber til hele ansigtet – ofte er der også nok til halsen. Jeg bruger olien om morgen, efter jeg har renset mit ansigt med SkinActive. Ovenpå olien bruger jeg min dagcreme, begge dele trænger hurtigt ind, og efterlader min hud fugtet igennem hele dagen. Tidligere har jeg godt kunne opleve, at jeg i løbet af dagen blev fedtet og glinsende i T-zonen. Det har jeg ikke oplevet med den her kombination, tvært imod er min hud rolig og dermed mere i balance.

Nye rutiner

Jeg syntes generelt at det er lidt en jungle, at finde frem til hvad der matcher ens hud bedst. Samtidig er jeg også typen, der gerne vil prøve forskellige produkter og mærker. Den nysgerrighed gør også, at jeg gerne vil prøve nye produkter. Jeg er dig ikke en first mover – det tror jeg også godt I ved. Men når skønheds producenterne tilsætter superfood ingredienser og tager hormonforstyrrende stoffer ud af produkterne, så rykker jeg hurtigere! Og i dette tilfælde rykkede jeg rigtig hurtigt, for jeg fik det leveret med min Goodiebox.

You & Oil er mærket bag denne ansigts serum, som indeholder olie fra gulerødder, broccoli og chiafrø. Sammen skabes der en perfekt balance imellem vitamin A, C, E og fedtsyrer, som arbejder godt sammen om at leverer den bedste anti-aging og anti-wrinkle effekt.

Jeg kan desværre ikke finde en shop i Danmark med denne olie, er der nogle af jer der ved hvor den kan købes? Der er flere lækre olier jeg i hvert fald gerne vil prøve, se dem her.

Skriv et svar