April Goodiebox

Min 3. Goodiebox ankom i sidste uge, desværre havde jeg ret meget at se til, så det blev først i denne uge at jeg åbnede den. Det var selvfølgelig ret svært at vente, men da jeg havde lagt den lidt væk – glemte jeg den desværre lidt. Men det var kun til jeg fik den åbnet! Jeg er meget begejstret for hele konceptet, en pakke lige til døren med lækre produkter. Desværre har jeg også været noget betænkelig, for får jeg nok produkter jeg kan bruge? Og passer de så til mig og mit behov – eller skaber det et mer-behov? Og det var ikke rigtig meningen at jeg skulle få et behov for flere produkter i min hverdag. Men nu hvor jeg efterhånden har fået bund i mit lager af cremer og makeup produkter, tænkte jeg at det var forsøget værd.

April Goodiebox

Indholdet i april måneds Goodiebox

I denne måned var der hele 7 forskellige produkter i boxen, og noget jeg er positiv overasket over er, at det er forskellige produkter hver gang. Det er produkter til forskellige formål, håndcreme, ansigtscreme, øjencreme og bodycreme. Alle produkter bruger jeg hver dag, så heldigvis passede de fint ind hos mig. I denne box var der:

Cremerne i Goodieboxen

Body yogurt fra The Body Shop, min dufter af mango og jeg er virkelig blevet stor fan af den! De lover at den suger hurtigt ind, og at man kan tage jeans på med det samme, og det kan man altså. Det er faktisk en af grundene til, at jeg alt for ofte springer bodylotion rutinen over. Hvilket bare resultere i fiskeskæld på benene og tørre arme, men med den her body yogurt er det fortid.

Verso day cream er blevet min nye natcreme, den efterlader min hud for glinsende til at jeg vil bruge den om dagen. Til hverdag bruger jeg Clarins hydra creme, den fungere helt perfekt til min hud og efterlader den gennemfugtet og ikke fedtet. Verso fungere fint som natcreme, jeg tænker at min hun bare er for kombineret til den dagcreme.

Face mist fra Naobay lækkert fint produkt i skøn indpakning. Jeg får i hvert fald følelsen af et eco produkt, når jeg hiver træproppen af. Jeg er sikkert på at jeg kommer til at bruge den rigtig meget når det bliver lidt varmere, det er mest om sommeren jeg bruger face mist. Jeg har selvfølgelig prøvet den, den er nem at bruge og produktet suger hurtigt ind i huden.

Glow scrub fra Loreal har jeg stadig til gode, men jeg har en lille plan om at prøve den i weekenden 🙂

Makeuppen i Goodieboxen

Lumi drops fra GOSH er mit første GOSH produkt i dette årti. Jeg har desværre i længere tid gået udenom mærket, da jeg fik en allergisk reaktion i 00’erne. Jeg tænker at det var pga der var mange parfumestoffer i deres produkter, så jeg valgt kun produkterne fra på den baggrund. Jeg har allerede prøvet de små dråber, som giver mine kinder et sundt æblekind look. De små dråber er nemme at fordele, og produktet virker drøjt. Jeg prøvede at bruge lidt på læberne, det fungerede ikke så godt. Det kunne ikke rigtig ses, produktet forsvandt hurtigt og så smagte det ikke så godt.

Liplineren fra Lord & Berry er ikke i nogen farve, hvilket jeg syntes er smadder smart. Tilbage i 90’erne skulle man jo have en lipliner i hver farve man havde en læbestift. Og det havde jeg ikke, så brugte sjælendt lipliner. Jeg tænker også at det var af praktiske årsager, at det blev populært at bruge en lipliner i en anden farve i 90’erne. Jeg har stadig ikke prøvet produktet, da jeg kun har brugt den her lipgloss de sidste par uger.

The Goodiebox rengørings dims til pensler! Det er da det mest revulsionerende produkt jeg længe har modtaget! Det er virkelig smart, den hjælper dig med at rengøre dine makeup pensler på en skånsom måde, og den gør det virkelig nemt. Jeg tænker den skal have sit helt eget indlæg her i maj måned 🙂

Det var en lille gennemgang af april måneds Goodiebox, som stadig kan købes hvis jeg har forstået det korrekt 😉