Jeg har tillagt mig en lille hobby i den her ventetid – jeg bestiller babypakker fra diverse steder og ser hvad de byder på. Da jeg ventede Guldklumpen for lidt over 5 år siden, var Matas babypakke en af de bedre, derfor skyndte jeg mig at få fat i den. Desværre blev jeg noget skuffet over indholdet, som bestod af et 6 måneder gammelt magasin, shampoo, fodbad og ansigtsvand alt sammen til voksne. Til baby var der 2 bleer, zinksalve og lotion.

Jeg ved godt at pakke er gratis, men jeg havde bare troet at der var flere prøver fra deres babyserie – det er jo den oplagte måde at skabe et behov for at købe deres produkter.

Jeg ser frem til at se hvad andre babypakker byder på, byd endelig ind hvis I kender til nogle gode pakker.