Processed with VSCO with t1 preset

I lufthavnen på vej mod Florida, stod jeg og kiggede på deres store udvalg af Clarins produkter. Jeg havde lysten til at få noget nyt med derfra, man kan vel altid bruge noget opfriskende når man havde søvnløse nætter i sigte – jeg var jo gravid i 7 måned på det tidspunkt, og man ved jo aldrig om det bliver en der sover om natten, eller en der holder fest natten lang. Jeg købte Clarins Booster Energy, en lille booster til din daglige rutine – den er virkelig genial, du drypper 3-5 dråber i din dagcreme (jeg tager altid det creme jeg skal bruge op i hånden, derefter drypper jeg dråberne oveni, blander og varmer op i håndfladerne, og påføre i ansigtet), og vupti er din dagcreme beriget med energigivende ingredienser, så din hud får et boost efter fx for lidt søvn.

Jeg syntes at den giver min hud et ekstra boost, efter 7 dage på hospitalet begyndte min hud at se mere grå og uren ud – det var selvom jeg holdt min daglige hudrutine både morgen og aften, drak 3-4 liter væske. Det skyldes hovedsageligt den noget anderledes kost, manglende sollys og motion, samt den oplevelse det er at ligge på hospitalet. Jeg fik manden min til at tage min booster med op til mig, samt mine vitaminer og mineraler, og på få dage kunne jeg se at min hud begyndte at få kulør igen, og porerne blev små. Jeg er efterfølgende forsat med boosteren efter jeg er kommet hjem, mest fordi Rom jo ikke blev bygget på en dag…men også fordi jeg stadig ikke får meget mere end 6-8 timers søvn med 2-3 afbrydelser hver nat, og hvis jeg gerne forsat vil have at folk tror jeg tilhører 25-30 års kassen, så må jeg tilfører min hud Clarins Booster.

Har I prøvet Clarins Booster Produkter?