Dagens #5

2911. 2911a

Leggings, Strømper og Nederdel – H&M, Bluse – C&A, Armbånd – Sif Jakobs

Hermed dagens fra i går, hvor det jo var min fødselsdag. Jeg havde en hel fantastisk dag sammen med min søde mand, vi tog til København for at spise frokost og købe min gave. Jer der følger med på Instagram, så sikkert en meget stor Louis Vuitton pose 🙂 Jeg har fået den fineste taske, men den kræver et indlæg for sig selv – det er jo min aller første Louis Vuitton!

Efter en skøn dag i København, hentede vi Guldklumpen hos mine forældre, det var hyggeligt at komme forbi ens barndomshjem, og lige få en krammer af mor og far på ens fødselsdag. Der drak vi en kop the og spillede yatsy, mega hyggeligt og totalt afslappet.

Da vi kom hjem, blev jeg mødt af en meget stor pose foran vores dør. Det var bare min nabo, der lige ville give en lille tillykke med din runde dag gave – hun er hermed opstillet til titlen som verdens bedste nabo.

Efter lidt familie hygge på sofaen, gik Guldklumpen omkuld og blev lagt i seng. Resten af aften blev brugt i godt selvskab, manden min og champange – ahhh det er nu livet 🙂

Dagens #3

3

Bukser – Freindtex, Bluse – C&A

I går så jeg sådan her ud, da min lille familie og jeg var et smut i Helsingør. Selvom vejret stadig er til den lune efterårsside, skal Guldklumpen jo have vinterstøvler, og man ved jo aldrig med ham Kong Vinter! Nu er vinterstøvlerne i hus, sammen med resten af vinterudstyret 🙂

Jeg syntes at Helsingør er sådan en hyggelig by, der er massere af butikker i de gamle smalle gader, men som alle andre byer, har Helsingør og et lille center – nok mest til de regnfulde dage.

En lille bonus er at der er gratis parkering i 3 timer, hvilket jo er en mangel varer i Københavns området og Nordsjælland generelt.

Shopper I i Helsingør??

Dagens #2

Dagens2

Bukser – H&M, Bluse – C&A, Sko – Converse, Jakke – Diesel
På vores bryllupsdag – i starten af oktober, tog vi alle tre i zoologisk have og hyggede og nød dagen. Jeg elsker at være i zoologisk have, midt inde i byen er den fineste grønne oase, med masser af verdens flotte dyr. Vi har igennem mange år haft årskort, da vi bare var to, kørte vi til Frederiksberg bare for at holde i hånd, drikke kaffe og kigge på dyrene. Nu er det at tage zoo noget helt andet, Guldklumpen er dybt fascineret af alle dyrene, og det er stor glæde, at se ham sammen med dyrene – mest dem i børnezoo som man kan klappe 😉 Allerede nu kan han alle dyrene, kan deres lyde og spørger efter at se fx løven, det syntes jeg er helt fantastisk.

Her et par billeder fra savannen, dyrene går blandt hinanden som i naturen, altså kun dem der ikke spiser hinanden 😉 men her går næsehornet fx sammen med zebraen. De har et meget stort areal, at boltre sig på, jeg har set næsehornet komme i fuld fart, og en zebraunge spjætte, hoppe og galopere afsted. Det gør mig så glad, at dyrene har plads til at bevæge sig, og være dyr.
Går I zoo? Og hvilken en??