IMG_6239

Jeg er blevet meget glad for Clarins – det er faktisk et mærke jeg altid var gået udenom, uden nogen videre grund, lige indtil sidste år, hvor jeg blev nusset lidt om i Clarins afdeling i Macy’s i Orlando. Jeg har har fået indkøbt lidt forskelligt efterhånden, og jeg må sige jeg er virkelig blevet en stor fan – de har jo produkter der nærmest kan alt. Jeg startede ud med det her sæt i november, så kom min mand hjem fra en lille herre-ferie med det her sæt, udvidede jeg samlingen med denne velduftende all-in-one ansigtsvand. Jeg har dog i længere tid haft en fornemmelse af, at min hud manglede fugt som i massere af vand, derfor tænkte jeg at dette sæt var værd at prøve.

De 2 af produkterne er en fast del af min morgenrutine, masken bruger jeg kun en gang om ugen, og resultatet er virkelig fint. Min hud er blevet mere ensartet, porer mindre og urenheder er virkelig kommet på et minimum – min sure-mor rynke har også rejst sig igen, ja sådan en får man vist bare når man bliver mor. Min sidder imellem brynene, så den kan også skyldes manglende solbriller – men dem der kender mig ved, at jeg går med solbriller året rundt, så den stammer ikke fra at knibe øjnene sammen 😉

Men nu er den blevet mindre synlig, takket være Clarins – af hjertet tak!