hvisk14

Kjole SkoSmykker fra Hvisk

Solen skinnede noget så smukt hertil morgen! Derfor fik jeg lyst til at hoppe i en sommerkjole, gerne med lidt vibes af cocktailparty. Jeg kunne godt se mig selv i det her, og så med et glas champagne, rose eller en cocktail i hånden. Ringene kan gør looket mere eksklusivt, måske også lidt diva, men sådan er et cocktailparty vel også. Kjolen er perfekt til varme sommeraftner, Stina Goya har udført kjolen i silke, hvilket gør den perfekt til varme dage.

I 2010 da vi var på Hawaii, der var meget meget varmt og luftfugtigheden var høj. Derfor ville jeg mene, at alle hurtigt kunne komme til, at lugte af sved. Men det gjorde folk bare ikke. Hemmeligheden lå i, at de ikke iførte sig polyester, de gik i silke. Min mand har købt flere sommerskjorter i 100% silke, og han har det ikke varmt på samme måde når det fx er 38 grader. Derfor er jeg sikker på, at kjolen vil være perfekt på en rigtig varm sommer dag.

Halskæden er fin og enkel, den runde form vil stå i kontrast til kjolens striber. Jeg tror den vil være rigtig fin udenpå kjolen, diskret men en feminin lille detalje. Ringene er ens, men med hver sin farve sten – lyseblå ligesom de fine sko fra Ganni. Skoene er ikke fra denne sæson, men jeg syntes nu stadig at de er fine, og passer godt til kjolen. Den anden hvisk ring er med lys sten, den vil være smuk til solkysset hud, som jeg regner med bliver en af mine accessories denne sommer 🙂 Uhh jeg tror lyse, måske endda fersken farvede læber ville være flot til. Ellers ville jeg holde makeuppen rolig, håret måtte gerne være kruset efter en tur i havet. Det kan man jo snyde sig til, med en god saltvands-spray.