Pink og bambus

Hjemme i Danmark har vi årskort til Legoland, så vi tager ca. en gang om måneden turen over Danmark. Vi har virkelig haft mange skønne stunder i den park, derfor var det nærmest en selvfølge at vi skulle en tur i Legoland Orlando. Det var jo oplagt at se hvordan Legoland var i USA. Vi har flere gange snakket om, at besøge nogle af de andre parker i Orlando. Desværre syntes vi stadig, at Guldklumpen er for lille til at komme i Universal. Vi har selv været i Universal i L.A. tilbage i 2010, og vil mægtig gerne tilbage – jeg specielt meget gerne i det i Orlando pga Harry Potter.

De sidste 2 år hvor vi har været i Florida, har vi været et smut ude i CityWalk i Universal, og der kunne man altså se Hogwarts fra parkeringhuset. Nøj det var faktisk lidt vildt, og det gad sommerfugle i maven og alt muligt. Jeg tænker det var lidt det samme Guldklumpen oplevede, da vi tog i Legoland, for der er ikke de samme forlystelser som Billund. Men det må I hører om i et andet indlæg!

Dagens i pink og bambus som baggrund

Det var super dejligt varmt i Florida, temperaturen lå stabilt omkring de 30 grader hver dag. Så jeg havde selvfølgelig ikke brug for min medbragte jeans – det var også kun til flyveturen. Det var skønt at ikke hoppe i nederdel hver dag, og så med en lækker t-shirt til. Jeg er blevet rigtig glad for de pinke nuancer igen, det skrev jeg også lidt om her. Den her sag er i ren bomuld, så den er en drøm at have på i varmen. Rene og naturlige tekstiler er nu at foretrækker i varmen, hvis man sveder ender man ikke med at lugte af gnu. Men bedst af alt, så har man det ikke lige så varmt i bomuld som i polyester. Eller jeg har i hvert fald ikke 😉

Nederdel: Neo Noir

T-shirt: Vero Moda

Sneakers: Nike

Taske: Calvin Klein