Den minimalistiske samler – julepynt på fjernlager

Reklame – dette indlæg er skrevet i samarbejde med Pelican Self Storage. Jeg er en samler, og det er altså ikke noget jeg er særlig stolt af. Jeg ville meget hellere leve minimalistisk. Jeg ville hellere have færre ting, og dermed mindre rod i min hverdag, men jeg vil heller ikke skille mig af med alle mine ting. Eller rettere alle vores ting, for når man er en familie på 4, har vi jo alle vores ting. Der er selvfølgelig alle de ting vi bruger, som vores tøj, legetøj og køkkenting. Men så er der bøger, brætspil, minder, juleting og i mit tilfælde et skab fyldt med hobby ting. Hvilket er en god ting, for mine børn elsker at lave små kreative projekter, så er det godt at have en masse forskelligt på hjemme lageret og ikke på fjernlager. Men så kommer vi til juletingene, vi har virkelig mange juleting.

Jul på fjernlager
The Look: Jakke – Vero Moda, Hue – hjemmestrikket, Jeans – American Eagle.

2 måneder med juleting

Det er kun 2 måneder om året, at alle vores juleting er fremme. Og selvom vi har kassevis, har vi det med at indkøbe mere. Vi udvider julestellet stille og roligt, som I kan se på min Insta profil @camillaceciliedk, jeg finder på nye dekorationer hvert år, og min mand udvider den udvendige lys dekoration. I weekenden var vi på årets lagersalg hos Sirius, og som altid kom vi hjem med en masse lys, se bare billedet ovenover. Som om vi ikke havde nok at skulle opbevarer, har vi så også endnu et lystræ, 2 rensdyr og ca. 5 kasser med julepynt. Det er i bund og grund imod min natur at smide ting ud der fungere. Men vi har bare heller ikke plads til det hele. For når julen er overstået, og mit mit ønske om et leve i et minimalistisk hjem skal realiseres, hvor skal jeg så gøre af alt vores julepynt?

Julepynt på fjernlager

Derfor har vi besluttet, at få julepynten opbevaret på fjernlager. Vi er allerede ved at have et opbevaringsrum hos Pelican Self Storage i hus. Det var faktisk ret ligetil, vi startede med at søge efter ledige rum, og så vurderede vi hvor meget plads vi havde brug for. Vi har booket et lille lagerrum på kun 2 kvm, for meningen er, at der kun skal være julepynt. Det nærmeste Pelican Self Storage lager for os ligger i Hillerød. Det er ikke langt væk, men det er ikke på vejen for os i dagligdagen. Så vi vil ikke bare lige smutte forbi i tide og utide, hvilket jo passer perfekt til opbevaring af julepynt.

Hvor opbevarer I jeres julepynt efter jul?

Jul på fjernlager

Men først jul!

Ind til videre har vi fået pyntet op med udendørs lys i sådan en grad, at man skulle tro vi skulle kunne ses fra rummet. Nu kommer vi så til projekt indendørs julepynt. Her krydser jeg virkelig fingre for, at der ikke går helt Gertrud Sand i min mand. Heldigvis er han meget konservativ hvad farver angår, så hans pynt er altid holdt i farverne rød, grøn og guld. Det giver altså lidt ro for mit øje, her i alt det kaos der lander i løbet af denne uge. For hjemme hos os, får den altså fuld smadder når det bliver december.

Har I pyntet op til jul?

Skriv et svar