Mette Marie's varme hveder

Billedet er fra Mette Marie’s fine blog

Traditionen tro skal der varme hveder på bordet i aften, igennem de sidste 10 år har jeg ikke indtaget en almindelig hvede, jeg har bagt mange forskellige slags boller, bare for at få følelsen af hveder, men de har ikke nærmet sig the real deal! I aften håber jeg at kunne lave om på det, jeg har nemlig set at Mette Marie har delt en opskrift på glutenfrie hveder på hedes facebook side. Til jer der ikke kender Mette Marie, så er hun kvinden bag det lille bager atelier Mette Marie’s Kitchen på Fredensborg station. Alt i butikken er bagt glutenfrit, største delen er lige ledes mælkefrit og der er også veganske kager.

Glutenfrie hveder

Hendes bagværk er virkelig lækkert, og hvis man er i Fredensborg er det helt sikkert et besøg værd! Men i aften skal jeg lave en af hendes skønne opskrifter i mit eget køkken. Normalt er de meget nemme, jeg har efterhånden prøvet et par stykker – og jeg er meget begejstret 🙂 Skal I have varme hveder i dag?

Opskriften på 12 hveder

5 dl. lun soyamælk

100 g smeltet smør

50 g gær

35 g HUSK

3 æg

2 tsk. salt

2 tsk. sukker

1 tsk. kardemomme

100 g majsmel

100 g majsstivelse

300 g fuldkornsrimel (og lidt til udrulning)

Smøret smeltes og blandes med mælken til en lun masse, gæren udrøres heri. Tilsæt HUSK og æg, lad det stå en 5 min og gelerer. Tilsæt resten af ingredienserne og rør godt igennem. Lad dejen hæve ca. 45 minutter.

Dejen lægges ud på meldrysset bord og trilles til en lang pølse, som skæres i 12 stykker som lægges i en bradepande hvor de lige rør hinanden. Lad dem efterhæve ca. 20 minutter. Pensles med sammenpisket æg, kaffe eller hvad du nu har. Hvederne bages ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Find flere glutenfrie opskrifter her på bloggen.