essie gel

Til min fødselsdag fik jeg et lille sæt med Essie, et sæt med Essie gel lakker. Jeg var lidt skeptisk til at starte med, mest fordi jeg ikke syntes, at Essie’s lakker normalt holder så længe på mig. De her gel lakker lover at holde i 14 dage, så tænkte jeg, de holder måske i 4 dage. Men det måtte jeg så tage i mig igen, for efter 12 dage måtte jeg selv fjerne lakken. Den havde faktisk siddet på så længe, at mine negle var vokset. Det var faktisk derfor, at jeg fjernede den.

Jeg havde lagt 2 lag farvet lak, og så toppet med den klare gel lak. Det tog noget tid, da hvert lag skulle tørrer godt. Tid er ikke så nemt at afsætte med 2 børn, jeg ved aldrig hvornår Prinsessen fx vågner fra sin lur. Og så bliver lakken altså hurtigt ødelagt 🙁

bubbles only

Min gel lak er en dyb rød med navnet bubbles only, den er meget fin. Hertil foråret er jeg dog mere på udkig efter pasteller. Specielt er jeg ret vild med farverne, fairy taylor og dress call – style in exeess er nu også en fin lyseblå farve. En pastel mint som zip me up ville nu også være perfekt, ligesom en lidt mere varm coral – jeg er altså blevet en rigtig coral-pige. Looks to thrill vil helt sikkert være så fin til solkysset hud.

Har I prøvet nogle af Essie gel lakkerne?

Essie er et amerikansk brand, så måske der er lidt at spare ved at købe lakkerne i USA…Er der nogle af jer der ved det? Jeg kan se at de almindelige Essie lakker koster $9, og det er jo noget billigere end her i landet, så der er da håb. Det må helt sikkert komme på min indkøbsliste!

Du kan blandt andet få fingrene i Essie gel lakker hos matas.dk, og lige nu kan du få 2 lakker for kr. 169,95