Påske bord med hama perler

Det var påsken vi lige fløj igennem, den uge i sommerhus gik hurtigt. Men hold nu op hvor fik vi hygget os! Det var jo hele planen med den tur, vi skulle hygge os som lille familie, langt væk fra hverdagen ude i stilheden. For hold da op der er stille i sådan et sommerhuskvarter, specielt når termometret holder sig på frysepunktet om natten. Vi kunne dog godt mærke, at der kom flere mennesker i byen, da vi nåede skærtorsdag. Men igen var folk indendøre pga vejret, vi fik ingen sne, men vinden var kraftig og vi sad og hyggede foran brændeovnen.

Påske i Rørvig

Vi var ude og gå ture, og nede på Rørvig havn hvor vi gik forbi et åbent ishus. Og ingen ferie uden is hvis du spørger Guldklumpen, og jeg kan jo godt forstå ham, men jeg hoppede altså over. Jeg fortråd at vi ikke købte is Palme søndag, for der var vejret godt, og ishuset på havnen havde laktosefri is. Men vi ville gemme det til en af de andre dag, men vejret blev desværre kun koldere og mere gråt. Guldklumpen fik selvfølgelig sin is, men jeg glæder mig nu mere til rigtig forårsvejr. Heldigvis begynder det at syde lidt af forår, men jeg syntes godt nok at det er længe undervejs i år.

Havde I en god påske?