Så hoppede jeg sgu ud i det! Jeg syntes det der nail-art er super flot, men jeg har i tvivl om jeg kunne finde ud af sådan noget. Guldstregen er en tape, som jeg så første gang ovre hos Christina, en tape – det må jeg da kunne finde ud af! Det kunne jeg så godt, men det blev slet ikke lige så fint – jeg vil våge den påstand, at det bare er fordi jeg skal øve mig 😉

Jeg startede med at ligge et lag basiscoat, derefter 2 lag lak af den ønskede farve – jeg er i en ferskenfarvet periode, så det den her farve. Jeg lod det tørre godt og vel 1 time, for jeg skulle være helt sikkert på at lakken var HELT tør.

Jeg satte små stykke tape på i det ønskede mønster, og sluttede af med 2 lag topcoat. Jeg syntes resultatet blev rigtig fint, og jeg har helt sikkert fået blod på tanden, den der tape giver jo et hav af muligheder – bare se ovre hos passion for fashion under fanen DIY. Der er så mange fine eksempler på “nem” nail-art, jeg tænker at det er vel nemmere end dem der der tegner på neglene….hvordan er det lige de gør det??

Hvordan har du det med nail-art??