Glutenfrie bananpandekager 2.0 – den opgraderede version

Jeg er helt pjattet med glutenfrie bananpandekager, de er perfekte til morgenmad og er blevet et fast indslag om søndagen. Når jeg nu laver dem en gang om ugen, har jeg også eksperimenteret lidt med opskriften. Nu har jeg finpudset den, og jeg syntes selv at den er lige i skabet. Derfor skal den selvfølgelig deles med jer 😉

I takt med at vi er flere der spiser pandekager om søndagen herhjemme, har jeg sat mængden lidt op. Så der nu er dobbelt så mange bananpandekager. Jeg får ca. 12 pandekager i american pancake stil, af denne potion.

Glutenfrie bananpandekager

Opskriften på glutenfrie bananpandekager 2.0

2 bananer

2 æg

2 spsk majsmel

2 spsk glutenfrit havremel

1 tsk bagepulver

1 tsk vanilje

Det skal du gøre

Mos de 2 bananer og tilsæt æggene og pisk det let og luftigt med et piskeris. Man kan sagtens sparer på elregningen og få rørt mullerne lidt. Derefter piskes de tørre ingredienser i, og dejen er klar til at blive bagt. Jeg bager mine glutenfrie bananpandekager på en pandekagepande i kokosolie, men smør kan helt sikkert også bruges. Bag dem lyse brune og nyd dem med lige den topping du ønsker. 

Glutenfrie Bananpandekager

Gode ideer til topping

Om sommeren topper jeg gerne vores pandekager med friske bær, men også peanutbutter med æbleskiver er et hit! Men også pisket soyaskum med hjemmelavet syltetøj er et hit, og der er helt sikkert mange flere gode topping muligheder 🙂

Alt porcelæn er fra Royal Copenhagen* i serien Blue Elements og Prinsesse.

3 Replies to “Glutenfrie bananpandekager 2.0 – den opgraderede version”

Skriv et svar