Glutenfrie Kammerjunker – perfekt til solskinsdage

Påske vejret har været helt perfekt i år, vi har spist frokost på altanen, gået ture og jeg har løbet i t-shirt. Det føles som om at sommeren kom tidligt i år, bare det holder (krydser lige alt hvad jeg har). Koldskål er en del af den danske sommer, og efter at der er kommet laktosefri koldskål i butikkerne, er det igen blevet koldskål tid for mig. Jeg mener dog at Naturli lavede en plantebaseret udgave på et tidspunkt, forhåbentlig gør de det igen snart. Men ingen koldskål uden kammerjunker, så her kommer opskriften på mine kammerjunker.

Koldskål og glutenfrie kammerjunker

Opskrift på glutenfrie kammerjunker

Det skal du bruge til ca. 30 Glutenfrie kammerjunker:

30 g majsmel

30 g majsstivelse

65 g boghvedemel

30 g kokosolie

1 tsk vaniljepulver

½ tsk kardemomme

1 tsk bagepulver

1 spsk citronsaft

2,5 spsk sirup

Det skal du gøre

Bland de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt derefter de våde og ælt det godt sammen. Lad dejen hvile i 10 minutter. Imens tændes ovnen på 175 graders varmluft, og en bageplade beklædes med bagepapir. Efter 10 minutter trilles der små kugler, som til sidst trykkes flade og lægges på bagepapiret. Når alle kammerjunker er formet og på bagepapiret, bages de gyldne i ovnen i 10-15 minutter.

De glutenfrie kammerjunker puttes i en lufttæt krukke eller dåse, når det er kølet helt af. Så kan de holde sig sprøde og lækre i længere tid. Jeg opbevarrede mine i min nye krukke fra Royal Copenhagen.

Opskriften på glutenfrie kammerjunker

Opskrift på kokos-koldskål og mandel-kammerjunker

Glutenfrie kammerjunker

Jeg har både smagt koldskålen fra Thise og Naturmælk, de begge er anbefalesværdige 🙂 Jeg glæder mig i hvert fald til næste gang, jeg skal have koldskål.

One Reply to “Glutenfrie Kammerjunker – perfekt til solskinsdage”

Skriv et svar