img_2663

Jeg har igennem de sidste par måneder forsøgt mig lidt frem og tilbage med en opskrift på koldthævede boller, det gør det jo en del nemmere og hurtigere, når man kan få nybagte boller om morgen, uden at man skal vente på hævning mm. Den her opskrift er virkelig lækker, og jeg når at spise dem alle inden for få dage, bare fordi de er så gode 🙂

Det skal du bruge:

6 dl lunket vand

1,5 dl glutenfrie havregryn

0,5 dl hørfrø

1 spsk sukker

3 spsk HUSK

10 g gær

1 tsk salt

150 g glutenfrit havremel

150 g majsmel

Det gør du:

Bland vand med gær og HUSK og lad blandingen stå i 5 minutter imens den gelere, bland de resterende ingredienser i og rør rundt med en gaffel, indtil massen er ensformig og smidig. Dejen er meget våd.

Dejen sættes i køleskabet tildækket med husholdningsfilm natten over. Næste morgen tændes ovnen på 250 grader, dejen sættes på bagepapir på en bageplade med en ske som boller. Jeg har også forsøgt at bage dem i silikone muffinsform, det fungerede også meget fint.

Bollerne pensles med vand og drysses eventuelt med birkes, og bages i ca. 20 minutter – skru ned for varmen hvis bollerne hurtigt tager farve, så skal de bare have lidt længere.