Selvom jeg ikke har været særlig aktiv på bloggen igennem de sidste 5 uger, har jeg været aktiv på Instagram. Her opdatere jeg dagligt, og med lidt for mange morgenmads billeder, og lidt for meget Royal Copenhagen – men det porcelæn er jo bare så pænt! Derfor tænkte jeg at starte et ugentligt indlæg op med Instagram billeder, knytte en kommentar til med hvad er der sket i løbet af min ugen, som helt sikkert er møg spændende, da jeg jo går hjemme på barsel. Men lad os give indlægget et forsøg, jeg vil blive meget glad for jeres kommentarer, så jeg ved hvad I synes er sjovt at læse 🙂

img_2605

Jeg har forsøgt mig med glutenfrie boller, både nogle hurtige nogen og nogle koldthævet der stod natten over i køleskabet. Begge udgaver er virkelig lækre, og jeg regner med at dele med jer her på bloggen 🙂

Jeg har modtaget de fineste ting fra The Duck i mærket småfolk, jeg er vild med deres ikoniske æbler – læs mere i dette indlæg.

Så er det meget snart halloween, så den står på en masse DIY hygge i det lille hjem.

img_2606

Det første halloween DIY indlæg omhandlede de her perleplader i Hama perler – læs mere i dette indlæg. De pryder nu vores køkkenvindue 🙂

Jeg har testet nyt brød fra Schär, ikke så heldigt da det ene brød de fremsendte var muggent – rimelig klamt! Så vil jeg altså hellere selv bage!

Guldklumpen og jeg havde givet manden min et vaffeljern i fødselsdagsgave, og det blev taget i brug i onsdags – mums de var gode, nu skal jeg så bare finde den helt rigtige glutenfrie opskrift.

I går gik jeg forbi et æbletræ ved en legeplads, der lå en masse nedfaldsæbler, de fleste var helt uden stød. Jeg samlede ca. 15 æbler med røde kinder, så lavede jeg den skønneste æblecrumble til eftersmiddagshygge. Den nød vi med soyaflødeskum på 🙂

Hvis I skulle have lyst til at følge mig på Instagram, er I selvfølgelig mere end velkomne til det – min profil hedder @cfashiondk