Badehotel

Åhh jeg elsker de her skønne strandhuse <3

Reklame//I morgen tager jeg fat på min rejseberetning, vi var 3 uger i Florida tilbage i maj måned. Men allerede nu efter 6 uger på arbejde efter barsel og ferie, begynder jeg at drømme om ferie. Jeg har et brændende ønske om, at se mere af Danmark. Danmark er et lille land, men alligevel har jeg ikke set særlig meget. Jeg har været flere steder som barn, men jeg kunne godt tænke mig at opleve alt det vores lille land byder på. Tilbage i 90’erne kørte min familie og jeg rundt i Jylland, 3 børn på bagsædet og med camp-let eller campingvogn på krogen efter den lille røde Mazda 323. Det var gode ferier, selvom jeg var alt for genert til at snakke med de andre børn og unge på diverse campingpladser rundt omkring.

Mine forældre kan stadig underholde med den sommerferie hvor Camilla (altså mig) sad i campingvognen med sin ghettoblaster og Tine Bryld bøgerne. Jeg har flere gange prøvet at forsvare mig selv med, at det jo regnede no-stop den sommer. Og så var Alanis Morissette jo the shit, og den gang skulle man altså kunne alle teksterne, så jeg terpede den sommer. Jeps det var faktisk det jeg lavede!

Skønt badehotel i Blokhus

Nu drømmer jeg om at se Danmark fra bilen igen, jeg håber på at kunne besøge Nordjyllands smukke badehotellet. Efter TV2 serien er de historiske badehoteller igen blevet populære, og sådan en ferie ville jeg da også gerne prøve. Jeg tror bestemt at et Gourmetophold i Blokhus er nemt, at lokke mande min med på. Strand, god mad og ferie er den perfekte combi. Har I planer om at besøge Danmarks strandhoteller denne sommer?

Strandhotellet i Blokhus åbner i denne weekend d. 1/7-2017

//Indlægget er skrevet i samarbejde med Standhotellet i Blokhus.