Hard Rock Hollywood

Florida

Nu har jeg vist gået herhjemme i kolde Danmark længe nok! Det er vist på tide, at jeg tager fat I vores fantastiske ferie tilbage i maj. Jeg må jo indrømme, at mit arbejde virkelig tager mange af min vågne timer. De timer jeg er hjemme, prøver jeg at være sammen med mine skønne børn. De sidste par timer om aften, taler jeg med min mand. Og så er dagen altså gået! Jeg gad virkelig godt at blogge hver dag, men der er min tid bare ikke lige nu. Derfor bliver det altså ikke til 7 indlæg om ugen lige nu. Nå men tilbage til ferien!

Min barsel med Prinsessen stoppede d. 1. maj, men for at forlænge perioden lidt, valgte vi at tage vores sommerferie allerede i maj. Guldklumpen starter skole til august, så det var også sidste år, hvor vi kunne rejse udenfor skolernes sommerferie. Derfor blev det til endnu en tur til Florida i maj, det skulle jo være et sted hvor der var varmt i foråret. Og så var det et sted vi kendte, nu når vi rejste med en baby, en på 5 år. Turen gik rigtig godt, jeg tænker at lave at rent rejse med børn og baby indlæg, men I er meget velkomne til at stille spørgsmål.

Florida Hard Rock kaffe

Hard Rock Casino i Hollywood Florida

Vi startede ud i Hollywood Florida, det er ikke et lige så fancy sted som i L.A. Planen var at vi ikke skulle kører langt, efter sådan en laaang flyvetur. Manden min kender til min musik last, og min forkærlighed til Hard Rock caféerne, så han havde fået et godt tilbud på 2 overnatninger. Det var et casino, så der var mange mennesker, og der var gang i hotellet hele natten. Når vi stod op, det gjorde vi jo meget tidligt pga jetlag, så sad vi og spiste morgenmad sammen med dem der lige fik den sidste øl, inden de smuttede op og i seng.

Det var en lidt sjov sammensætning, og det satte mit liv som mor lidt i perspektiv. Jeg er meget glad for mit liv, og jeg syntes faktisk at det er mig der har trukket det lange strå. Jeg vil hellere drikke en øl på værelset med min mand, og stå tidligt op næste dag og gå i poolen uden ondt i hovedet.

Hotellet havde et lækkert pool område, som vi flittigt brugte de 3 dage vi havde til rådighed. Hotellet var under renovering/udbygning, så på den ene side af hotellet var der byggeplads. Det var ikke noget vi hverken så eller hørte til.