Koldskål smoothie – Det minder lidt om koldskål

Jeg ELSKER koldskål! Men jeg tåler bare ikke mælk – jeg kan en gang i mellem indtage en liter laktosefri koldskål. Det sker måske 2 gange på en sæson, men der i mellem ville jeg jo stadig gerne have koldskål. Den her opskrift minder mest om en form for koldskål smoothie, toppet med honning ristet havregryn og mandler.

Koldskål smoothie

Koldskål smoothie helt uden mælk

Opskriften er virkelig nem, og jeg tænker også at den kan spise med glutenfrie kammerjunker. Eller kun toppet med frisk frugt, ja jeg syntes altså den skal toppes med noget. Den kan helt sikkert også hældes på glas, og drikkes med fx sugerør. Jeg kan bare virkelig godt lide, at spise min morgenmad. Selvom det helt sikkert ville gå meget hurtigere, hvis jeg bare drak den.

Det brugte jeg

Saften fra 1/2 citron

1,5 dl soyadrik

1,5 dl soya yoghurt

1/2 tsk vaniljepulver

1 banan

Det hele smides i en blender, og vupti vupti så er der en lækker smoothie. Toppingen laves af 1/2 dl glutenfrie havregryn og en lille håndfuld mandler ristes på panden i en lille spsk honning. Lad det køle inden det puttes på koldskåls smoothien, da smoothien ellers vil blive ret lun. Det syntes jeg i hvert fald ikke er særlig lækkert.

Begge soyaprodukter som jeg brugte var fra Netto’s nye plantebaseret mærke Spir. Det mærke kan jeg virkelig godt anbefale, det er både billigt og smagfuldt. Jeg har nu prøvet deres yoghurt, både naturel og med blåbær – jeg er mest til den naturel, så jeg kan toppe den med friske bær og müsli.

Mælkefri koldskål

Til varme sommerdage

Denne koldskål smoothie er hurtig, og meget nem at lave. Jeg kan sagtens se mig selv indtage den som snack på de varme sommerdage. Det er også de dage hvor koldskål passer aller bedst.

Hvordan spiser du din koldskål? Og hvornår på dagen?? Er det morgenmad, aftensmad, dessert eller bare en snack?

One Reply to “Koldskål smoothie – Det minder lidt om koldskål”

Skriv et svar