Konfekt – Peanut kugler

peanut2

Jeg er vild med peanuts og ikke mindst peanutbutter! Hver gang jeg ser peanutbutter på tilbud, køber jeg et glas med hjem, hvilket nu har resulteret i, at vi har 5 glas peanutbutter i skabet. I næste uge er det december, måneden hvor vi alle spiser lidt for meget, fylder os med konfekt og søde sager. Jeg har altid elsket at lave tingene selv (så ved man også hvad der er i), og så har jeg jo et lille behov for, at konfekten er uden mælk og gluten. Jeg har et lille mål om, at dele flere bud på hjemmelavet konfekt uden mælk og gluten i december, altså et lidt mere mave-venligt alternativ til juleknas.

I søndags lavede Guldklumpen og jeg Peanut kugler, eller peanutbutter kugler som han kalder dem. I stedet for at købe en pose saltede og ristede peanuts, købte vi jordnødder som vi selv knækkede og hakkede. Alle ingredienserne hakkede vi denne her strømløse bandit, så kan børn altså også bedre være med 🙂

peanut4

Vi brugte:

1,5 dl peanutbutter

1 dl hakkede jordnødder eller peanuts

½ dl glutenfrie havregryn

4 spsk agavesirup

1 tsk vaniljepulver – ikke vaniljesukker!

½ tsk havsalt

50 g grofthakket 70% chokolade

Kakaopulver til at trille kuglerne i.

Det gjorde vi:

Vi blandede alle ingredienserne sammen i en skål (på nær kakao), smag gerne til om massen skal have mere salt, vanilje eller sirup. Tril massen til små kugler, og sæt dem i køleskabet i ca. 1 time, når de er faste trilles de i kakao.

Lad dem blive på køl, så smager de bedst 😉

Tip: vi brugte chokolade med orange smag, det gav kuglerne et frisk tvist.

Velbekomme 🙂

peanut3

peanut6

peanut1

6 Replies to “Konfekt – Peanut kugler”

Skriv et svar