14 dage med kylling og kål

reklame

Planen var at jeg i 14 dage skulle gå all-in på kylling og kål i min kost. Ikke nok med det, så skulle sukkeret også ud og der skulle massere af gode fedtstoffer ind. Det gik meget nemt, til at starte med lavede jeg en masse af opskrifterne fra denne bog. Det er så meget nemmere og lige til, hvis man slår hjernen fra, og bare kører på autopilot. Mit køleskab har været fyldt af forskellige salater, for hver gang jeg lavede en salat, var´der til minimum 2 dage. Hvilket gjorde det nemt til madpakken. Når der var gået 14 dage, skulle vi have rødt kød og rødvin og de er jo gået nu.

Aftensmad

 Menuen kom til at bestå af roastbeef, salat af frisk spinat, ærter, agurk, olie, saltflager og flotte blåbær på toppen. Brødet er et hvidløgsflüte indkøbt på frys i Sverige, det er ufattelige tider siden, at jeg har spist hvidløgsflüte. Som barn af 80’erne har jeg fået en hel del hvidløgsflüte i min barndom, det passede jo til hvad som helst. Alle menuer kunne lige peppes op med et flüte eller 2.

Det her hvidløgsflüte var meget hvidt, og minder lidt for meget af brød bagt på hvide glutenfrie melblandinger, der nærmest knirker på tænderne når det spises. Det er altså ikke rigtig min kop te, jeg vil hellere have rustikt brød med en god krumme.

Hvidt brød og vin

Til menuen tog vi et glas rødvin, herhjemme drikker vi mest Italiensk rødvin. Jeg er mest til ripasso, min mand er mere til den kraftigere amarone. Der er ikke nogen dybere mening med, at vi oftes drikker vin fra Italien. Vi har bare fundet en vin vi kunne lide. Hvilke vine drikker I mest? Er I til de fraske eller måske mere til spansk rødvin? Eller noget helt andet igen??

/Indlægget er skrevet i samarbejde med pedersborgvin.dk/

Skriv et svar