Jeg blev for en måneds tid siden tippet af en sød kollega om den her podcast. Hun havde selvfølgelig lige lyttet til af de nye afsnit, og var vildt begejstret. Den begejstring var så stor, at jeg straks måtte finde podcasten og starte for en ende af. For sådan er jeg, jeg vil lytte med fra starten af. Fries before guys består af 2 veninder, Nanna og Josephine som snakker om deres liv som unge kvinder. Jeg er i gang med sæson 2, så jeg er stadig ikke up to date med podcasten, men deres emner er meget aktuelle på alle tidpunkter.

De er meget åbne om parforhold, sex og angst som de virkelig får sat nogle gode ord på. De lever begge 2 med angst, og taler meget åbent om det, de joker endda ind imellem om deres angst, hvilket giver et knapt så tabubelagt indblik i deres liv. Der hvor jeg er i serien er de begge under uddannelse, og lever i faste parforhold.

Jeg lytter til podcasten i toget, i bussen og på arbejdet. Jeg kan godt lide at lytte til samtalen imens jeg bogfører, indtilvidere har jeg lyttet til 13 afsnit af de 59 udgivende afsnit. Hvert afsnit er ca. på 1 time, så man skal have tiden til at lytte med 🙂

Hvis du gerne vil tage fat i en længere podcast, skal du give Fries before guys et lyt. Beskrivelsen af podcasten i itunes lyder således:

Fries before guys

Fries Before Guys præsenteres af veninderne Nanna og Josephine. Det er en samtalepodcast, der giver et intimt indblik i at være ung kvinde i 20’erne med dertilhørende kvartlivskrise. Hver uge reflekterer de over et specifikt tema eller emne i berøring med deres liv i et forsøg på at bryde med tabuer og normer. Det handler om livet, glæden, angsten, forvirringen og forventningerne. Det handler om dig.