Smart the podcast

Jeg er altså blevet ret vild med de her 2 smarte damer! Derfor var deres pause på 3 uger som ørken vandring, og så er de endda kun lige startet. Men Sidsel og Frederikke har så mange guldkorn, så jeg gerne lytter små stykker igen, for at notere ned. I slutningen af hvert afsnit kommer de med deres app-befalinger, mange gange deler de også den på deres blogge. Nogle gange kan navnene på de app’s være lidt mærkelige, og så skal de jo staves korrekt.

SMART afsnit 5

I afsnit 5 bliver emnet om at holde sin garderobe smart vendt, et emne jeg syntes de behandler rigtig fint. Jeg er selv typen der ikke har uendelige midler, men jeg vil også gerne have kvalitet frem for kvantitet. Her omtaler de gode kup, og det at bruge det man allerede har i skabet, end at købe nyt konstant. Samtidig omtaler de at den ene elsker outlets, mens den anden nærmest går i koma bare over tanken. Jeg syntes det er rigtig god lytning, og jeg vil derfor anbefale jer alle at lytte med 🙂 Men da helt sikkert også at tilføje SMART the Book til jeres ønskeliste, et godt opslagsværk. Selv min mand har været forbi og læse lidt om hvordan man holder sine strik bluser fint 🙂

Podcasten kan I lytte til lige her og bogen kan købes her.

Rigtig god lørdag allesammen, nu vil jeg hoppe i bad og gøre klar til vi får gæster. I aften skal vi ud og spise på Gammel Humlebæk Kro, vi skal både fejre min fødselsdag og min mands morfars. Det skal nok blive rigtig hyggeligt, jeg har endda fået bagt glutenfrie lagkagebunde, hvis de er et hit, så skal de nok komme på bloggen. Efter endnu en sæson af den store bagedyst, er jeg endelig sprunget ud det med glutenfri og laktosefri lagkage.