Vejret i Florida er noget mere tropisk end det vi oplever her i Danmark.

I maj måned oplevede vi meget regn, men det var som at tænde for en bruser. Efter 10-15 minutter så var der blevet vandet. Regnen væltede ned, det var som at stå under en bruser. Når regnen holdt op, kom solen frem og vupti var fliserne tørre.

Her på billederne var jeg på vej til poolen med børnene, meningen var at Prinsessen skulle sove formiddagslur i klapvognen og så skulle Guldklumpen og jeg lege i poolen. Desværre kunne vi ikke komme ud og gå rundt om hotellet. Som jeg ellers havde gjort de andre dage, når prinsessen skulle sove. Så vi gik frem og tilbage på hotellets udendørs gange, imens regnen høvlede ned.

Prinsessen faldt hurtigt i søvn, så vi udnyttede tiden til et par billeder. Man kan desværre ikke se regnen bagved mig, men det var heftigt.

Regnvejr fra morgenstunden

Min morgen i dag startede også med et voldsomt regnvejr. Da jeg havde været i bad, tøffede jeg lidt rundt i lejligheden inden familien vågnede. Normalt er der helt stille, men i dag væltede det ned med regn – en hyggelig lyd som minder mig om weekender i sommerhus. Det lød virkelig som om nogle lige havde været ovre og sige, jeg åbner for bruseren igen. Heldigvis nåede det at stoppe, inden Guldklumpen og jeg skulle ud og cykle. Selvom temperaturerne slet ikke nærmer sig Florida’s varme, så får de tropiske regnskyl mig til at tænker på vores skønne ferier i staterne.

Jeg tog gerne en 9 timers flyvetur igen, over til sol, sommer og varme. Jeg kan næsten dufte træerne i baggrunden af billedet imens jeg skriver – vi har også boet på hotellet 3 gange, se indlægget her,  og her, og her. Udsigten er helt fantastisk, poolen er god, morgenmaden er varieret og der er noget for os alle. Så hvis SAS lige brænder inden med 3 billetter, tager vi gerne imod dem 😀

Viste I godt at englænderne har deres helt eget udtryk for når det regner som om man åbner for bruseren? De siger: it’s raining cats and dogs – det lyder altså lidt skørt.