img_7826

Jeg har altid været ret vild med MAC, kvaliteten er god, makeuppen er holdbar og de har de skønneste farver – derudover tør de også at smide vilde farver på market. Det er ikke farver der rammer mit segment, men jeg er vild med ideen, og imponeret over at de gør det.  I Orlando var der kommet en MAC butik inde i Disney området hvor vi boede, perfekt ide – så kan mødre og teenagedøtre også få stillet deres shoppe-trang der. Jeg startede med en lille ose tur, derefter hjem på hotellet og tjekke priser – der er jo ingen grund til at smide for mange dollars efter noget, man kan få billigere med danske kroner. Der var generelt lidt at spare, men nogle ting var det hip-som-hap om de blev købt i USA eller i Danmark.

Jeg endte med at købe en palet med 9 skygger, en blød kul sort eyeliner og en primer. Jeg er en af dem, der altid ender med, at have en linje øjenskygge inderst på låget. Det var jeg godt træt af, så nu ville jeg gøre noget ved det! Derfor røg primeren også med hjem – det var faktisk den dyreste af de 3 ting, men ifølge ekspedienten helt uundværlig når man som jeg har øjne så store som tekopper. Jeg glæder mig meget til at prøve alle 3 ting – ja jeg går ikke med særlig meget makeup for tiden, jeg har også sjælendt 30 minutter kun til mig. Når prinsessen sover er der som regel et køkken der skal ordnes, eller 7 maskiner fuld tøj – jeg kan altså godt mærke at vi lige pludselig er blevet 4, og der er kommet en del mere rødt og lyserødt i kurven.

Hvis du ligesom mig er glad for MAC, burde du kigge forbi Parfumesale.dk, de forhandler også MAC til skarpe priser.