Så er det lige ved at være pinse, hold da op hvor gik den her uge bare hurtigt. I den forlængede weekend er der Veterantræf i Græsted, et oplagt sted at tage til med drenge og mænd der er vilde med biler og maskiner. Vi var forbi sidste år, og der planlagde vi, at vi skulle afsted igen i år. Derfor går turen igen i år til Græsted, og vi laver det til en lille familietur, det er en skøn måde at være sammen på. Jeg håber bare at vejret bliver meget bedre end sidste år, det var både koldt, gråt og vådt. Jeg var gravid med Prinsessen, så det var ekstra koldt og lidt hårdt at går rundt på marken. I år kommer hun i barnevognen, så er der ingen problemer, hverken med sovetider, vejret eller tæreng.

Hvis I mangler en udflugt til pinsen, vil jeg foreslå Græsted Veterantræf og Kræmmermarked – måske vi ses 🙂

Her kan I genlæse indlægget fra sidste år.

Nostalgicamping

Billedet er fra træffets hjemmeside, da himlen var grå hele dagen, blev mine billeder ikke så gode 🙁

Græsted Veterantræf

Her i pinsen var der Græsted veterantræf. Når man har en søn og en mand med benzin i blodet, så det er et sikkert hit. Det var en blandet forsamling af alt med motor, der var biler fra 50’erne og 60’erne, biler og motorcykler fra 2. verdenskrig, dampmaskiner, traktorer og meget mere. I år var der oprettet et camp-område, hvor træffets bilister kunne parkere deres veteran-campingvogne. Så kunne træffets besøgende gå igennem og får indtrykket af, at gå over en campingplads i fx. 70’erne.

På området var der også et nostalgi-tivoli, med båd-gynger som de fx. prøver i Far til Fire på Bornholm, radiobiler, fiskedam med lykkepakker…men endnu bedre var der en motorcykel drome (jeg troede slet ikke at de var lovlige mere), mod betaling kunne man komme ind og kigge. Guldklumpen og manden prøvede bådgyngerne, og det var et sikkert hit 🙂 Om eftermiddagen gik vi op for at får kaffe og kage i et telt der annoncerede at man kunne få kaffe og kage anno 1910. Det var virkelig fedt, at hoppe ind i endnu en lille tidslomme. “Personalet” var klædt i tidssvarende tøj, kaffen blev serveret i porcelæn, det hele spillede bare. “Personalets” børn var også klædt tidssvarende, der stod endda en meget gammel barnevogn bag disken, men en fin lille baby-pige med kyse som tiltræk en hel masse “nååååå” når de ældre damer gik forbi.


Der var også et område, der var indrettet til kamp-zone anno 1940’erne med engelske, amerikanske og tyske soldater. Her blev der genskabte kampscener fra 2. verdenskrig – ikke lige noget der trækker så meget i mig. Derimod så jeg i programmet, da vi kom hjem (det helt rigtige tidspunkt at læse det I know). At man kunne få sat håret i ren 40’erne stil hos træffets frisør, det ville havde været sjovt.

Se eventuelt meget mere om Græsted Veterantræf på www.veterantraef.dk