Kender I de mandage hvor man allerede trænger til weekend? Sådan en mandag har jeg i dag. Det startede allerede i går aftens med at Guldklumpen spurgte “hvornår er det fredag?” Det er ikke kun ham der har den følelse, for både mig og manden min ser også frem til fredag allerede. Ikke fordi vi skal noget særligt, men bare det at kunne være sammen som familie, ser vi frem til hver uge. Det at sættet tempoet ned, og eller bare gøre det der falder os ind.

Nye stole og smukke blomster

Lørdag nussede jeg rundt i køkkenet, satte vores nye stole på plads og plukkede smukke blomster til min Lyngby vase. Alt sammen var noget jeg gjorde fordi jeg havde tid og lyst. Og i dag kan jeg nyde de smukke blomster, som stadig står på vores spisebord. Det er de små ting der gør en forskel, i vores ellers så travle hverdag. Husker I også at sætte tempoet ned, og nyde de små ting?