Martin fra Ørum – hvem kender ikke den unge fyr, der virkelig kunne sparke rumpe i Danmarks første x-factor. Da jeg så hans optræden til P3 Guld, så tænkte waow, han er tilbage! Men jeg har da så også undret mig over, at jeg ikke har hørt meget mere til Saveus. Det skal så lige siges, at i den tid jeg har været på barsel, har jeg slet ikke hørt mine 6 timers P3, som jeg dagligt hørte i gennemsnit. Jeg har så tænkt, at det bare var min manglende opmærksomhed på musikområdet. Men så har der været noget uldent i gære…

6 sange

Jeg har lyttet meget til både første singlen Levitate Me, men også 2. singlen Everchanging har været på min “love” liste på min musik-app. Men at der er nu kommet et helt album med 6 numre, så er det vist ikke et album men en EP, men der er nye numre. Nye numre jeg bliver nød til at lytte rigtig meget til! Jeg er normalt til Rock, men med dansk musik er jeg noget mere åben overfor pop og elektronisk musik. EP’en hedder Will Somebody Save Us.

Igennem den her proces fra studiet og ud til alle os, har Martin filmet forløbet, og det er der kommet en lille serie ud af. Jeg må sige at jeg er hooked, den virker utrolig ærlig, og giver et billede af musikbranchen som benhård. Hvilket ikke kommer bag på mig, for hvis man vil lave sin egen musik, så skal der kæmpes. Der er jo en grund til, at sing songwriter spytter sange ud, men så lige pludselig har en tørkeperiode – eller det tænker jeg i hvert fald.

Saveus i USA

Sidste år var det Lukas Graham, der konstant var i radioen, når vi kørte rundt i Florida. I år kunne det så være Saveus vi ikke kan komme udenom, det håber jeg lidt, for mit musikhjerte elsker altså dansk musik! Og her tænker jeg på ny dansk musik, min mand tror bare jeg vil hører hvide måge eller noget i den stil. Eller hvide måne som Guldklumpen synger, for pokker hvor jeg hader den sang. Den bliver dog noget sjovere, når sønnen min synger – hvide måne, spis dine kager – HAHA børn er for skønne <3