Sidder du rigtigt

Reklame//Jeg sidder ikke altid rigtigt, selvom jeg har delt kontor med fysioterapeuter i over 3 år. I den næste uge skal mine kollegaer og jeg prøve at sætte mere fokus på skridt, i den forbindelse skal vi prøve at stå mere op. Det magiske ved at stå op er, at man helt automatisk får gået mere, og kroppens holdning er ofte bedre. En ting er det man kan gøre for at få bevægelse i benene, skuldre ned fra ørene og nakken i den rigtige position. Ofte glemmer vi armene, og i den forbindelse hænder og håndled. Jeg kan ikke leve uden min Rollermouse, for uden den får jeg ondt i mit håndled. Det er nu en gang en af følgerne efter en håndleds operation, som er blevet udløst af en museskade. Så nu passer jeg altid på mit håndled.

Jeg sidder ikke rigtigt

Og det kan altså mærkes efter en hel arbejdsdag, derfor har jeg undersøgt om min arbejdsplads har en ergoterapeut tilknyttet. Det har de heldigvis, så jeg håber at jeg hurtigst muligt kan komme til at sidde rigtigt. Og det er afgørende, at min stol, mit bord og mine skærme er indstillet til mig.

Hvordan er din arbejdsplads, er den indstillet til dig?