Strik til køkkenet

strik til køkkenet

Jeg har i længere tid haft lyst til, at gå i gang med et lille strikke projekt. Et projekt der ville kunne færdiggøres på få dage, eller samme dag som man starter. Samtidig må det meget gerne kunne bruges. Stort set alle vores karklude er slidt i stykker, derfor har vi efterhånden brug for nye klude. Det er allerede en del år siden, at vi stoppede med at bruge de der engangsklude. Dem der indeholde mikroplast, og som på ingen måde er godt for miljøet. Når man strikker sine karklude selv, så kan man jo købe økologisk bomuldsgarn, bambusgarn eller en anden garntype som er miljøvenlig. Så nu vil jeg gå igang med strik til køkkenet.

Strik til køkkenet i bomuld

Jeg har været i Søstrene Grene og købe bomuldsgarn, det smarte er at de har små nøgler. Hvis man fx vil strikke en karklud med striber, så behøves man ikke at købe en hel nøgle for en stribe. Karkludene kan også strikkes i fine mønstre, som dem jeg har fundet via pinterest. Der faldt jeg også over den her blog Strik og Stroganoff, Susanne strikker en masse inspirerende ting, både til kvinder, børn, babyer og hjemmet.

Jeg strikkede derefter de her virkelig skønne karklude 🙂

Skriv et svar