Citronfromage helt uden mælk

Jeg kan aldrig blive træt af citronfromage, jeg elsker smagen af citron og den lækre luftige masse. Det er den perfekt dessert for mig, så selvfølgelig måtte jeg tænker ud af boksen og finde et mælkefrit alternativ. Heldigvis er Alpro Cuisine Soya piskbar et rigtig fint alternativ til os der gerne vil undgå mælk.

citronfromage
Læs videre “Citronfromage helt uden mælk”

Homemade lemon curd

Lemon curd

Lige nu står jeg og laver lemon curd, derfor tænkte jeg, at det her indlæg skulle udgives. Jeg bruger både min lemon curd på brød, sådan helt traditionelt og gerne med en kop the on the side. Men på yoghurt sammen müsli er den syrlige creme også helt perfekt. Jeg har også en ide om, at curden vil være et lækkert tvist på vaniljeis. Læs videre “Homemade lemon curd”

Citron favorit – laktosefri citronfromage

Citronfromage

Jeg kan se at den her lækre 80’er dessert, trækker mange besøg til min blog. Derfor tænker jeg at den burde komme på igen 🙂

Den her ukronede 80’er dessert er min evige dessert last! Jeg ELSKER citronfromage, som I jeg kunne spise en portion hver dag, og jeg tvivler på at jeg nogensinde bliver træt af den. Jer er en rigtig citron elsker, så jeg tilføjer altid mere citron end der fremgår af opskriften – men jeg laver også altid min fromage ud fra samme grundopskrift som min mor brugte i 80’erne, den fungere bare hver gang. Læs videre “Citron favorit – laktosefri citronfromage”

Laktosefri citronfromage

80’ernes ukronede dessert og min evige last! Jeg ELSKER citronfromage, som I jeg kunne spise en portion hver dag, og jeg tvivler på at jeg ville blive træt af den. Jeg er dog en rigtig citron elsker, så jeg tilføjer altid mere end der fremgår af opskriften – men jeg laver også altid min fromage ud fra samme grundopskrift som min mor brugte i 80’erne, den fungere hver gang.

Det har altid været mig lidt af en gåde, når folk fortæller at deres fromage mislykkes pga husblasen stivner for hurtigt, æggene ikke gør som de burde. Min sidder i skabet hver gang, og jeg laver den ofte imens jeg laver aftensmad, så jeg er ikke over den konstant – så jeg vil sige at den er lige til for alle. Du kan selvfølgelig bruge almindelig fløde hvis du tåler det, men jeg har også fine erfaringer med at bruge soyaflødeskum. På den måde kan du slippe helt for mælken.

Opskrift på laktosefri citronfromage

Du skal bruge:

3 æg

1 dl sukker

1/2 dl citronsaft – jeg bruger mere.

1 tsk citronskal – jeg bruger skalen fra en hel citron.

2,5 dl laktosefri fløde – jeg har også brugt soyaflødeskum.

4 blade husblas

Det gør du:

Læg husblasen i blød i vand i ca. 10 min. Pisk æg og sukker til en luftig masse. Riv citronskal og pres citronen. Tag husblasen op af vandet og smelt dem i vandbad, når massen er smeltet blandes den med citronsaft og skal. Herefter piskes det sammen med æggemassen.

Fløden piskes til skum og vendes i æggemassen, herefter hældes desserten på portionsglas eller i en stor skål. Efter ca. 2 timer på køl er desserten klar til at blive spist 🙂

Velbekomme!

Er I til fromager? Min mand har et lidt anstrengt forhold til fromager, men det gør ikke noget – for så har jeg dem for mig selv 😉 Jeg tænker på at jeg skal forsøge med andre fromager.

Glutenfri citronmåne kage

  
 
Jeg er ret vild med næsten alt der smager af citron, så da jeg så den skønneste citronmåne ovre hos Acie, måtte jeg bare lave en glutenfri udgave :-)Min udgave er blevet en del mørkere og grovere, grundet valget af mel men nøj den er god!

Jeg brugte:

180g glutenfrie havregryn malet til mel

220g sukker

2 tsk bagepulver

2 tsk vaniliepulver

1 tsk salt

3 æg

2 spsk blødt smør

1 dl rapsolie

1 dl friskpresset citronsaft

Revet citronskal fra 1 stor øko citron eller mere hvis du som mig ELSKER citron 😉

Opvarm ovnen til 180 grader. 

Bland mel, bagepulver, vanilie og salt i en skål. Bland i en anden skål æg, blødt smør, citronsaft og sukker. Bland den ‘våde’ masse i melblandingen og tilsæt dernæst olien. Dejen skal føles som en klassisk ‘sandkage’-dej. Vend til sidst citronskallen i og bag kagen i en smurt form (enten en springform eller en rugbrødsform) midt i ovnen i 30 minutter eller indtil du kan stikke en strikkepind ned i midten af kagen, der kommer ‘tør’ op igen. Når kagen er afkølet drysses den med flormelis som min, eller glaseres med glasur af flormelis og citronsaft.

Velbekommen en kage med masser af smag helt uden gluten.