DIY – Prop opslagstavle

Lige nu er lange køer i stort set alle butikker i dette land – selvom flere og flere benytter nettet til gave indkøbene, er der rift om pladsen i butikkerne, og folk med klaustrofobi har lagt sig syge. Oveni alt det, vil vi også gerne give specielle og unikke gaver, og gerne tilføje et lille “made by me” på gaven. Her hjemme er Guldklumpen i fuld gang med diverse projekter, så selvfølgelig kunne jeg da lige så godt følge trop. Jeg har længe samlet korkpropper fra alle de vine vi har drukket herhjemme, det bliver alligevel til en del på et år. Jeg syntes det er synd at smide alle de propper ud, de burde kunne genbruges på en ene eller anden måde, og sidste år på vores ferie i Frankrig blev jeg inspireret til dette lille projekt – drømmer om at lave en stor tavle i hjemmelavet ramme.

diy5

Alt du skal bruge til denne hurtige udgave er en billederamme (denne er fundet i min lokale XL-Byg), det antal propper der passer til (i mit tilfælde passede det med 12, og så en god lim.

diy1

Jeg limede propperne direkte på papiret, fremadrettet vil jeg lime det på en træplade. Hver prop fik en stribe lim, og blev holdt på plads i ca. 30 sekunder, inden jeg gik videre til den næste.

diy2

Da de alle var limmet på, lod jeg den tørre i ca. 10 minutter, inden jeg tog den i brug.

diy3

Jeg er ret glad for resultatet, og her er da tale om en billig julegave ide. Rammen kostede mig ca. 20 kr., vinet var jo drukket (hvis du mangler propper eller ikke drikker vin, kan det være du kan hente nogle på en restaurant i din by), limen koster 35 kr. og der er til flere rammer og andre projekter.

diy4

 

XL-Byg kører lige nu en konkurrence hvor de mest kreative DIY-julegaveideer, du kan selv deltage – eller endnu bedre….stemme på mig på XL-byg.dk