Fastelavn er mit navn – hvad skal du være til fastelavn?

,

fastelavn

Det har været et af de mange spørgsmål Guldklumpen har fået igennem den sidste måned. På hans skole er der ikke almindelig fastelavn, men en karneval aften for alle elever fra 0.-3. klasse. De har gået meget stille med dørene om hvad de skulle være, det er nemlig sjovt at se om man kan kende hinanden. Det er sjovt at følge med, men jeg må indrømme at jeg havde det lidt svært ved, at forældrene ikke var velkommen til festen. Jeg ville jo gerne se hvad de andre var klædt ud som.  Læs videre “Fastelavn er mit navn – hvad skal du være til fastelavn?”

Glutenfrie Fastelavnsboller

IMG_1577

Som så mange andre spiser jeg også fastelavnsboller for tiden, mine er bare glutenfrie og laktosefrie. Guldklumpen elsker at være med til pynte fasen, den her er specielt pyntet til mig, det varmer altså et moderhjerte!

IMG_1578

Jeg pyntede selvfølgelig også nogle stykker, de blev noget mere tøset, jeg havde glædet mig meget til den pinke – men den spiste Guldklumpen. Her gik jeg og troede at man som dreng på 5 1/2 år, ikke kunne spise lyserøde ting. Men kage og slik er åbenbart ligegyldigt – det er nu også rart med en farve-afslappet dreng.

IMG_1579

Jeg syntes selvfølgelig også at I skal have muligheden for at bage glutenfrie fastelavnsboller til weekend 🙂

Til 8 boller skal du bruge:

25 g gær

2 dl soyamælk – almindelig mælk hvis du tåler det

6 tsk Husk

65 g smør

1 spsk sukker

1/2 tsk salt

1 æg

150 g boghvedemel

75 g majsmel

Mælken lunes, gær og Husk udrøres i. Æg, sukker og salt røres i den geleret masse. Melet røres i og dejen æltes grundigt. Dejen stilles til hævning i ca. 30 minutter.

Det skal du bruge til din mælkefrie creme:

1 æg

2 spsk sukker

2 dl mandelmælk

1 spsk majsstivelse

vanilje efter smag

Pisk æg og sukker sammen i en gryde, tilsæt mandelmælken og pisk massen sammen, tilsæt majsstivelse og pisk. Pisk stille (måske bare rør) massen imens den bringes i kog, når den er tyknet er den færdig. Smag til med vanilje og sukker. Stil creme på køl imens du gør dejen klar.

Slå dejen ned, del dejen i to, og rul den ud til ca. 20×20, skær et plus i midten så du har 4 lige store stykker. Læg en tsk fuld creme midt på hver firkant og luk dejen omkring fyldet, så du laver en bolle. De 8 bollerne lægges på en bageplade med bagepapir, med lukningen nedad.

Bag bollerne i ovnen ved 225 grader i ca 15 minutter. Når de er afkølet pyntes de med glasur og krymmel 🙂

IMG_1580

Velbekommen og rigtig god fastelavn <3

IMG_1581

IMG_1582

En dag med Pfaff

(null)Lige siden jeg kom hjem fra arbejde, har jeg siddet foran min gamle symaskine. Fru Pfaff er ældre end mig, men hun syer sgu godt! Hun er gravet frem fra sit skjul, fordi Guldklumpen vil være grøn ninja til fastelavn, og det kan man ikke købe i str. 1 meter høj drengebasse.
Børnehaven har rykket fastelavn frem til nu på fredag, så jeg har pænt travlt, og når jeg skal fremtrylle et kostume, der skal ligne en LEGO figur fra en tegnefilm, er det næsten kun op ad bakke! Men jeg gik ombord i den grønne udfordring i lørdags, fik købt stof i Helsingør og så bare hjem og klippe stof til bukser. Min ide er at sy et grønt joggingsæt og en hue, og så tviste det op med gul detaljer og et ninja sværd. Bukserne blev færdige søndag, blusen kom godt igang mandag, men der skulle vi også lige i BR efter det vigtige sværd. Når man er 3,5 år er det første sværd en STOR ting 🙂 (null)
Tirsdag stod den på endnu mere bluse, der er altså mange småting, når man vælger en jogging-løsning – men jeg tror det er den rigtige løsning, der skal jo være mulighed for leg selvom man er ninja. Idag onsdag kom jeg så langt her, bukser done, bluse mangler der kun de der guld detaljer og et sort bælte – det er vel en kick-ass ninja jeg har 😉 Og så er huen så tæt på at være færdig.
Nøj jeg syntes jeg er tæt på nu, så håber jeg bare at Guldklumpen kan lide det, for jeg kan altså ikke få ham til at ligne en LEGO figur. (null) Hvis nu det går helt galt, så har vi da lige en løve, Hulk og Sullivan fra monsters inc. på lager, så fastelavn skal det da nok blive.

Nu vil jeg smutte i seng, der er jo endnu en dag i morgen, først med arbejde og så skal der bare trykkes videre på symaskine pedalen, selvom der nok sniger sig lidt håndsyning ind også.