Varm kakao – uden mælk

20140730-153400-56040745.jpg

20140730-153402-56042793.jpg

20140730-153401-56041738.jpg Vejret i dag har ikke just indbudt til short, solcreme og strandtur, men mere til varm kakao og hygge på sofaen.
I går var det min mands fødselsdag, og i den anledning stod jeg ekstra tidligt op for at lave morgenmad, det er altid så hyggeligt med morgenbord og gaver. Efter arbejde tog vi til København, for at shoppe lidt, spise kage på La Glase og gå i Tivoli og hygge. Det var en vældig lang og hyggelig dag, så jeg er godt smadret i dag.
Nu er jeg på vej nordpå for at hente Guldklumpen, og nå vi kommer hjem skal vi have varm kakao og se film – det bliver nok Grusomme mig 2, den er det store hit for tiden, men hold nu op den er også morsom 🙂

For at lave 2 kopper mælkefri varm kakao skal du bruge:

5 dl soyamælk – jeg bruger altid den blå fra Naturli’
2 spsk rørsukker
18 gram kakao

Pisk godt og varm stille og roligt op.
Hæld det i din ynglings kop, og pynt med skumfidusser og tørret hindbær.

Velbekommen og god onsdag 🙂

Mælkefri koldskål

Koldskål2

Koldskål1 Koldskål3

 

Som barn spiste jeg ufatteligt meget koldskål, det var dengang jeg levede af hvidt brød og mælkeprodukter – her kan man tale om en livsstilændring! Om sommeren spiste jeg både koldskål til morgenmad, mellemmåltider og aftensmad, og det skulle godt med kammerjunker på! Nu hvor jeg ikke tåler hverken laktose eller gluten, skal der tænkes kreativt, sidste år var jeg så heldig at finde en soya-koldskål i Bilka, men den har jeg ikke kunne finde i år. Derfor hoppede jeg ud i blende en selv.

Jeg brugte:

1 banan

1,5 dl soyayoghurt

1,5 dl soyamælk

Safte og skal fra en ½ citron

Et drys vanilie

Og så fuld fart på blenderen. Stil den gerne på køl, så den er iskold 🙂

Toppingen er enkel men smager virkelig skøn.

1 håndfuld glutenfrie havregryn

1 håndfuld mandler – kan hakkes hvis du har lyst

1 spsk plantemagarine

1 spsk akacie honning

Lidt salt.

Smelt plantemagarinen på panden og svits havregryn og mandler gyldne, derefter tilsættes honning og salt. Blandingen er meget varm, så du kan med fordel lave det først, så det damper lidt af.

Det hele er toppet med frysetørret jordbær og en tom vaniliestang. Jeg vil mene, at der er til 2 mindre potioner.

Velbekommen 🙂

Kcal indhold:

Koldskål ca. 238 kcal for hele potionen

Topping ca. 330 kcal for hele potionen

Mig og min morgenmad

20140701-162303-58983363.jpg

20140701-162306-58986009.jpg Jeg er ret flittig til at lægge billeder af min morgenmad på Instagram, og til jer der ikke ved det, er jeg lidt udfordret på hvad min mave tåler. Jeg tåler hverken gluten eller laktose, hvilket giver visse begrænsninger, derfor ligner min mad måske ikke det i spiser, men noget meget vigtigt for mig er, at min mad ikke bliver kedelig! De første år hvor jeg var blevet bekendt med mine allergier, spiste jeg kun frugt til morgenmad – og æg!! Så dukkede de glutenfrie havregryn op på en tur til Sverige, jeg var så lykkelig at jeg tømte hele hylden 🙂 derefter stod den på havregrød og havregryn med soyamælk på, Nøj hvor havde jeg savnet det.
Det næste store skridt i retningen af variation af min morgenmad kom, da jeg fik en blender. Jeg lavede en tyk smoothie, hældte den i en skål, dryssede med havregryn og hørfrø, og indtog den med ske – det smagte lidt af frugtyoghurt. Så kom Alpro med “rigtig” soyayoghurt, nøj nu var jeg tæt på at føle mig normal.

I dag savner jeg ikke rigtig noget til min morgenmad…det skulle da lige være friskbagt morgenbrød fra bageren, men hvis vi ser bort fra det, så kan jeg spise næsten alt på brunch menuen, det kræver bare at jeg selv laver det.

Billederne viser 8 morgenmåltider fra juni måned.

Hvad spiser I til morgenmad??

Travle dage uden internet

Der er nu gået en uge og det går bare så godt på mit nye job, mine kollegaer er søde, opgaverne er mange og spændende. Hver dag lærer jeg nye ting, og jeg har allerede fået ansvarsområder – det er fedt!
Hver dag giver jeg mig fuldt ud, og jeg får massere af indtryk, dette går så ud over overskuddet om aftenen. Men i dag havde vi vist brug for torden-pandekager 🙂
Det er en tradition som ville være helt forkert at droppe, derfor skulle vi selvfølgelig have en ordentlig stark Rasmus Klump pandekager.

20140626-224718-82038923.jpg

20140626-224720-82040301.jpg
Den her stabel af skønne pandekager, er selvfølgelig glutenfrie og serveret med soyaflødeskum.

Jeg brugte:

65 gram sukker
1 tsk vaniljepulver
3 æg
100 gram boghvedemel
65 gram smeltet smør – jeg brugte plantemagarine
2,5 dl soyamælk

Først piskede jeg mel, sukker, vanilje og æg godt sammen, så tilsat jeg smøret og til sidst piskede jeg soyamælken i.
Og så er de lavet på blinispande 🙂

I har sikkert bemærket, at bloggen har været ekstra stille og det har været svært at få forbindelse til cfashion.dk
Det skyldes bare, at yousee ikke mente at vores internet skulle virke i næste 2 døgn! Nu kører det igen – og hurra for det 😀