Tandlægen – nu husker jeg at komme afsted!

Tandlægen

Reklame//Jeg har efterhånden mange gange skrevet om tandlæger, ikke om tandlægeskræk eller andre rædselsvækkende ting nogle oplever ved et besøg i tandlægestolen. Jeg har derimod været helt ufattelig dårlig til, at gå til tandlægen. Hvilket er helt tosset, for med mine tænder burde jeg dukke op til kontrol 2 gange om året. Nu har jeg så fået en ny tandlæge, som bor dejligt tæt på mig, så nu er der ikke særlig mange undskyldninger for at blive væk.

Jeg har været til tandlægen

Ja for nogle er det en selvfølge, men i 2017 besøgte jeg min tandlæge hele 3 gange. Hvilket kostede en måneds husleje, men hvad pokker jeg slap af med min tandpine. Jeg har igennem årene prøvet mange slags smerte i mit liv, jeg har født 2 smukke børn, fået en voldsom hjernerystelse, blevet syet uden bedøvelse, fået revet tænder ud og derefter 2 år med bøjle. Den værste smerte er stadig tandpine, en smerte der forfølger en i alt havd man gør. Derfor er jeg kommet til den beslutning, at tandlæge bare er en ting jeg skal gå til! Jeg vil faktisk hellere have en tandprotese end at gå med tandpine.

I dag bliver proteser lavet så vellignende, at de færreste kan se, at det er proteser tænder. Det smarte ved tandproteser er at man bare sender tænderne til tandlæge, og henter dem når de er færdige. Det er da lidt smart.

Husker I at gå til tandlægen?

Skriv et svar