Tiden flyver afsted og lige om lidt er det jul, og hvis man skal nå at bage 10 forskellige slags småkager, er det ved at være tid til at komme i gang. Jeg elsker at bage, og selvfølgelig også at spise dem. Nogle gange er det lige så meget glæden ved, at spise kagerne der lokker mig i køkkenet. Når vi kommer til julebagningen, gør vi meget ud af at få Guldklumpen er involveret, så det bliver en familie tradition at bage julekager.  Jeg så at der var kommet skønt bagetilbehør på Tchibo shoppen, det er også der billedet herover fra. De har et stort udvalg af indpakning, så man kan glæde venner, bekendte, familie og værter med lækkert hjemmebag 🙂

Julekager og julebagning for hele familien

En sikker klassiker er pebernødder, dem kan børn i næsten alle aldre være med til at lave. Min opskrift på glutenfrie pebernødder kan du finde lige her. En anden rigtig god jule småkage klassiker, som kan bages med børnene er jødekager. Den lyse småkagedej kan stikkes ud i alle mulige former, pensles med æg og drysses med kanelsukker. Der er opgaver til alle børn, jeg tænker sagtens at Prinsessen kan drysse kanelsukker på. Selvfølgelig i et voksenstyret projekt, babyer skal lige hjælpes lidt 😉 ellers så er det jo bare kanelsukker!

Julebagning

Det skønneste julestel

Ikke nok med at vi skal julebage, vi skal også have vores jule porcelæn frem. En samling der er blevet udvidet i 2017, vi har indkøbt lidt over de sidste par måneder. Men der er stadig plads til en masse, det er vi heldigvis ret enige om derhjemme 🙂

Jeg tror faktisk slet ikke, at jeg kan vente til december med at finde det frem. Hvis I er interreseret i opskriften på glutenfrie æbleskiver, kan i finde den lige her. Rigtig god bagning alle sammen.