Tiden flyver…

image

sponsoreret fra Lise

Det er utroligt som tiden bare flyver afsted, tænk at det allerede er 2,5 uge siden at vi kom hjem fra sommerferie! Det er dermed også 2 uger siden at jeg startede min barsel, tænk at det er helt op over nu, jeg har endda været til mit sidste jordmoder besøg inden termin. Tiden flyver virkelig afsted, hvilket jeg også begynder at mærke nu rent fysisk, jeg begynder at have svært ved at komme ud af sengen om morgen, og energien er opbrugt når vi kommer til aftensmaden.

Da vi var på ferie spiste vi ude både til frokost og aftensmad, morgenmaden indtog vi enten i hotellets restaurant, eller på værelset da vi havde sørget for, at der både var køleskab og siddeplads til spisning. Når vi er hjemme spiser vi stort set alle måltider hjemme, vores måltider er hjemmelavet og generelt alle lavet for bunden – men jeg må sige at min energi og fantasi på madfronten er tæt på helt flad. Derfor er muligheden for at bestille take away meget tillokkende, specielt når energien til at stå i køkkenet stort set er væk – det gælder dog ikke når vi kommer til morgenmad og desserter, desserterne skal jo helst laves i løbet af dagen, så de er klar til om aften 🙂

Noget jeg virkelig savnede på ferien var min yoghurt, som jeg ofte laver selv af soyamælk, på den måde kan jeg få dels en billigere, men også i den kvalitet jeg ønsker – og så kan den også blive sukkerfri. Mange soya produkter er produceret med mere sukker, end jeg i hvert fald lige forestillede mig. I alle de supermarkeder vi var i, mødte vi hverken laktosefri yoghurt eller soyayoghurt, det undrede mig faktisk ret meget – for da vi var i L.A. tilbage i 2010, kunne jeg stort set få lige det jeg havde lyst til. Bare det at jeg kunne få en kaffelatte på soyamælk var stort dengang. I Florida kunne jeg dog både få glutenfrie cheerios og soyamælk, og da vi ankom til Orlando kunne jeg også få brød og kager…der findes altså ikke noget bedre end donuts, så da jeg fandt dem på frys, byttede jeg hurtigt cheerios ud med en donut om morgenen.

Som allergiker er der visse udfordringer når man rejser, og ikke mindst når man spiser ude eller bestiller take away. Når vi bestiller take away bliver det derfor ofte en salat eller asiatisk mad til mig, Guldklumpen og manden min er ofte hurtige til at hapse en burger, men asiatisk plejer nu også at falde i deres smag.

2 Replies to “Tiden flyver…”

Skriv et svar