Til kamp mod appelsinhud med lotion fra Anjo

Appelsiner og Anjo

Cellulite eller appelsinhud som vi ofte kalder de små buler i huden, er vist noget vi alle kender til. Bulerne kommer fordi fedtet i underhuden ophober sig i små hulrum i bindevævet mellem overhuden og musklerne. Jo ældre vi bliver, jo stivere bliver bindevævet, og så opstår der buler og fordybninger i huden. Det vil sige det bare bliver være med årene, hvis vi ikke gør noget aktivt for at bekæmpe det. Jeg gør desværre ikke særlig meget, mest fordi jeg ikke har sat mig ind i hvad der virker. Flere steder kommer det frem, at man ikke kan smøre sig ud af bulerne. I hvert fald ikke alene! Men hvis man bruger cremer i samarbejde med motion og sund kost, så virker de. Man kan kort sagt ikke komme af med fedt i bindevævet, ved at sidde på sin flade – stor overraskelse!

Min kamp mod appelsinhuden

Jeg vil i dag starte min kamp mod appelsinhuden, og ikke mindst vejen til en smækker sommer krop. Det er selvfølgelig med det forbehold, at jeg lige nu arbejder 42 timer om ugen, har 2 små børn og skal huske at slappe af ind imellem også. I dag starter jeg med at smøre mig med Anjo Anti-Cellulitis lotion, en creme der gør huden glat, smidig og fugtig. Den indeholder Capsicum (spansk peber), som øger mikrocirkulationen og har en varmende effekt, der kan forstærkes ved hård fysisk aktivitet. Jeg har tidligere brugt netop denne creme, og havde ikke de bedste oplevelser om natten. Jeg koger seriøst om natten, det resulterede i at mine ben brændte om natten. Derfor er min plan kun at smøre om morgenen, så må vi se hvordan det går 🙂

Oveni cremen fra Anjo er min plan at drikke mere vand og grøn the, tørbørste min krop inden bad, spise sundt og dyrke mere motion. Så er det spændende at se om det gør noget ved min appelsinhud.

Skriv et svar