Stribede badenymfer

De sidste par år har jeg savnet en badedragt, men ikke nok til at jeg købte en. Men i år skal jeg hoppe i poolen iført badedragt, og det bliver i striber. Jeg tror mit motto skal være: Gå aldrig ned på striber! Derfor bliver vi 2 stribede badenymfer i poolen, jeg har nemlig fået en badedragt til Prinsessen som matcher min. Vi bliver noget så flotte, til den lille badedragt er der også en matchende solhat. Den syntes manden min selvfølgelig ikke er pæn, men det er den altså – hun er noget så sød med den på.

Stribede badenymfer i P20

Små babyer skal ikke udsættes for direkte sol, så vi har indkøbt solhat, solcreme og parasol. 3 ting vi andre også skal huske, specielt når UV-indekset viser over 10 midt på dagen. Vi har fundet faktor 50 frem fra P20 til børnene, og faktor 30 til os andre. Med P20 skal vi kun smøres ind en gang om dagen, så bliver vi skånet både mod UV stråler og skadelig kemi. Sidste år brugte vi også P20, og der var ingen af os der blev forbrændte, vi blev bare lækre brune. Solcremen er en gullig væske, den lugter ikke særlig godt, men den forsvinder hurtigt når den er suget ind. Cremen giver beskyttelse i 10 timer, og er vandfast, så den virker hele dagen.

stribede badenymfer

Det første år vi var afsted til Florida, købte vi solcreme i USA. Vi valgte en spray med faktor 30, den var nem at påfører og duftede af sol og sommer. Men hvad vi ikke var opmærksomme på var, at cremen kun gav beskyttelse i 90 minutter. Den første dag vi bruge den var i DisneyWorld, en dag hvor vi konstant var i solen. Desværre blussede vi lidt op, jeg smurte mine arme igen, og Guldklumpens ben blussede også. Derfor læste vi bagsiden af sprayen igen, og der stod det – virker kun i 90 minutter. Derfor er jeg ret stor fan af P20, det virker og min blege familie slipper for at ligne en hummer. Ikke mere 1,5 times creme!