Sommerhusferie i Sverige

reklame

Her hjemme går vi og tæller ned til ferie, begge børn savner virkelig ferie. Selvom vi lige har holdt ferie i julen og været syge en hel uge, trænger de stadig til ferie. Men ikke til hvilken som helst ferie, de taler hele tiden om det skønne sommerhus vi har besøgt i Sverige. Vi skal meget snart derop igen, og da det bliver 3. gang på et år, er Prinsessen overbevist om at det er vores sommerhus. Og gid at det var så vel, men indtilvidere låner vi os til det skønne hus.

Sverige

Ferie på den anden side af Øresund

Det pudsige er hver gang vi tager båden over sundet, falder der en hel særlig ro over os alle 4. Mange andre drømmer om sommerhus ved vestkysten, på Samsø eller måske Bornholm. Vi bor jo i Nordsjælland i forvejen, så det ville ikke være ferie hvis vi havde et sommerhus i nabobyen. Men det bliver svært at få fat i et hus med sådan en udsigt som det her, selvom der i Småland skulle være massere af søer, og dermed rig mulighed for at finde huse med søudsigt.

Ferie med gode venner

I slutningen af februar tager vi igen til Sverige, denne gang skal vi have vores gode venner med som vi også fejrede nytår med. Huset har nemlig hele 4 soveværelser og en sovesofa, så der er massere af plads. Jeg glæder mig til at skulle bruge en hel uge, i et hus med udsigt til sø. Nøj hvor jeg glæder mig altså – men også til shoppe en masse glutenfrie produkter.

Ser I også frem til jeres næste ferie?

/Indlægget er skrevet i samarbejde med tendensshop.dk/

Skriv et svar