Reklame//

Det eneste træbord vi har i vores hjem, er vores lille bord på altanen. Der er ikke noget massivt over det, tvært imod minder det mere om pindebrænde! Men vi har en drøm om, at få et rigtig lækkert plankebord til spisebord. På nuværende tidspunkt har vi et ældre bord fra Ilva, det er der ikke noget specielt ved. Det er bare hvidt med runde hjørner, noget der virkelig irritere min mand. Det er nu heller ikke noget jeg er så begejstret for, det er nu mest fordi børnene falder ned når de læner sig på bordet. Det lyder sikkert ret fjollet, men jeg kan love jer for at Prinsessen fik en kæmpe bule sidst.

Når det smukke plankebord flytter ind…

…så drømmer jeg om nordisk stil i køkkenet. Vores ønske bord er et massivt plankebord, det skal være firkantet og gerne af 2 store planker. Uhh der er altså virkelig nogle fine borde på manndesign.dk! Der er nogle der er meget organiske i utrykket, men naturlige sving, kurver og kanter. Det er vi ikke så meget til, mest fordi vi er trætte af de buede kanter på vores nuværende bord. En dag når vores plankebord flytter ind, ønsker jeg mig de smukke Y-stole fra Wegner. Det giver et smukt nordisk look, og så vil det være så smukt med lammeskind i stolene og vores Royal Copenhagen stel på bordet….hmmmm jeg drømmer lige 😀

Desværre kommer det ikke til at ske i denne lille lejlighed, men når vi en gang får vores drømme hus, så skal vi have et plankebord. I den ene ende skal der altid stå en smuk vase fyldt med blomster eller grene fra haven. Til påske vil der være porcelæns æg på forårets første grene med blomster og knopper, det er tydeligvis ikke min pollenallergi der taler lige nu, men det ville nu være så smukt!

//Indlægget er lavet i samarbejde med Manndesign.dk//